VASDRAG. 409 brufossen ligger elven i en trang rende mellem berghammere, hvori den har gravet sig jættegryder. Vandføringen i Dalselven kan til sine tider være ganske betydelig, men er meget ujevn. Et tjenligt reguleringsbassin vil dog Store Akersvatn kunne komme til at b1ive. Foran vandet er godt damsted med berg i bunden. Elvene nedslagsdistrikt udgjør 205 km.9 Ved mundingen har den lagt op store grunde. Andflskaaen har kilder paa østre Mofjeld og Slangfjeldet, og disse falder i Fiskeløs“uatn, 578 m. o. h.; fra dette gaar elven vest- nordvest; den falder nedenfor gaarden Andfiskaaen i Ranen. Nedenfor Fiskeløsvatn gaar elven i et aabent dalføre mellem Slangfjeldet og Vestre Mofjeld i nord, Kobbervasfjeld i syd, og danner her 3 vande. Saa faar elven steilt fald indtil myrerne øst for Andjiskvatn, 227 m. o. h. Vest for Andfiskvatn er elven fossende og danner nedenfor pladsen Hesjeli et par høie fosser. Ved udløbet er et mindre fa1d, og der er sagbrug, møl1e og stampemøIle. Flødning foregaar fra Andfiskaaen. Længden fra Fiskeløsvatn er l7 km. Ra1Ie11eIVe11 er det betydelige vasdrag, der falder ud i R.anenfjorden et kort stykke nordenfor Mo. Vasdragets kilder ligger paa grændsefjeldene mellem Norge og Sverige nær fjeldet Nasa med de forlængst nedlagte Nasa sølvgruber. Elven gaar vestover gjennem den brede, rummelige Dunderlandsdal, hvorfor den ogsaa stundom benævnes Dunderlandselven. Vasdraget optager flere betydelige tilløb nordenfra fjeldstræk- ningen paa grændsen mellem Nordre Helgeland og Salten samt vestenfra Svartisens vide snemarker. En betydelig del af ned- slagsdistriktet bestaar af bræer. Foruden den mægtige Svartis i distriktets vestlige del, dækkes ogsaa flere af de omliggende fjelde af betydelige bræer. Som kildeelve til Ranenelven ansees RandaL9elven, der som en bæk kommer ind fra Sverige, en kilometers vei nordenfor Trombjerget, 1187 m., og gaar nordøstlig, indtil den ved Ran- dalsvolden optager nordenfra Gubbeltaaen. Paa dette stykke er R.andalselven en liden fjeldelv; den optager østenfra Sølvbækken, der springer ud paa sydsiden af Nasafjeldet, l214 m. [Gubbeltaaen“ kommer fra Svangs1jernet, 867 m. o. h., der ligger straks vest for grændserøs no. 228 og gaar herfra først vestover, men bøier kort nedenfor mod syd. Ved svingen optages norden- fra etpar smaabække fra nogle myrer, som ogsaa har afløb nord- over gjennem Lønselven til Saltdalselven. Gubbeltaaen fortsætter mod syd først med lidet stærkt fald gjennem myrlænde i en flad dal, men faar nedenfor tildels et fossende fald over berghammere og;optager saavel vestenfra som østenfra flere mindre bække.]
