vAsDRAG. 401 grændsen mod Nesne herred, senere sydøstlig og falder ved gaar- den Aaen i Næver1ielven.] Brataaen gaar nordlig ud i Leirviken. Svinaaen gaar nordøstlig og sydøst1ig ud i mundingen af Elsfjorden. Skravlaaen dannes af flere bække, løber sydøstWlig og nor(l- østlig ud i Elsfjorden. [Det vigtigste til1øb er det fra Svar-thullet.] Kvassteinaaen kommer fra Storsteinfjeld, gaar sydlig og vest lig ud i Elsfjorden. [Den optager Moi-ki;atns afløb, som løber fra øst til vest, og Krokvaselven, afløbet for Krokvatn, der gaar mod nord.] RøSSaae11 danner afløbet for det 19O.9 km.2 store Røssvatn i Hatfjelddalen, 375 m. o. h. Røssvatn har sin længderetning i nordøst til sydvest, er hele 42 km. langt og ca. l3 km. bredt Bredest er det i den sydlige del, og her ligger den 19.35 km.* store Røssvasholm, der ved Krutaabugten er adskilt fra den østre og ved Aakeruiksundet fra den vestre bred. I den sydlige del gaar Vesterbugten ca. 6 km. mod vest, og omtrent midt paa vandet ligger paa østsiden den brede Sørdalsbugt. Nordenfor denne bliver vandet smalere og har i Sørsundet kun en bredde af omkring O.5 km., men saa udvider det sig atter betydelig, der hvor Røssvasbugten gaar ind ca. 5 km. mod vest, smalner saa atter noget af i lVO)’(lSlMl(Z8f, men udvider sig i den nord- ligste del, hvor ()sterbugten gaar 4 km. ind i landet. Foruden den nævnte Røssvasholm er der flere mindre øer og holmer; saaledes Smaaholmerne og Sleppm syd for Røssvasholmen og Kraakholmerne og Bjømhol-men nord for samme. I Vandets brede midtparti ligger Skogholmen, Eggeholmen samt de smaa skjær Kvarty- ten, der stikker op omtrent midt ude i vandet Udenfor Røssvassbug- ten ligger Garnholmerne, Storh-olmen og flere andre mindre holmer. Den største del af Røssvatns omgivelser bestaar af lagdeltc bergarter, fornemmelig skifere. Skiferfjeldene har i almindelighed afrundede former, og de naar sjelden over 1000 m. Betydelig høiere er de fjelde, som bestaar af haardere bergarter, saaledes i det granitfelt, der ligger vest for vandet; her naar IOerring- tinden op til l395 m., og Gjeittinden til 1559 m. Paa østsiden af vandet er en tungt forvitrelig serpentinbergart i det tildels stærkt snedækkede Krutj)“eld, der naar op til 1403 m. o. h. De skarpeste former og den største høide har imidlertid de af gneis opbyggede ()kstinder nordenfor vandet. Disse naar en høide af “l912 m. og rager tildels op over mægtige og vidtstrakte bræer. Paa skraaningerne op fra Røssvatn er i regelen noksaa frodig skog, der omkring den sydligste del samt paa Røssvasholmen 26 - Nordlands amt I.
