Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/410

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

VASDRAG. 397 l5-59 m. Den gaar først nordover gjennem Gjeitskaret som en vild fjeldbæk, kommer saa ned i dalbunden og optager afløb fra Skalvøtn, 439 m. o. l1., og Boks“uatn, 428 m. o. h, gaar mod vest tildels gjennem berglænde til noget søndenfor gaarden Herring- botn, hvor den atter bøier nordover og gaar i et kroget løb med jevnt fald i denne retning, indtil den falder i den sydligste ende af Fustvatn. Dalen, hvorigjennem Herringelven gaar, er temmelig bred og forholdsvis godt bebygget. Den østre dalside, som dannes af Smedsengfjeldet, 1058 m., stiger temmelig steilt og nøgent op; den vestre dalside er slakkere og dækket af skog. Dalbunden er tildels myrlændt. Herringelven optager Kalvmonesb(ekken, 7 km. lang, der kom- mer søndenfra Reinfjeldet, 831 m., hvorfra den først gaar mod øst i et fossende løb nedover fjeldsiden, saa mod nord cmed stærkt fald, til den ved Kalvmoneset, l85 m. o. h., falder i Her- ringelven, samt .11lmdalselven, 9 km. lang, som kommer fra nogle tjern nord for Almdalsfjeldet, 885 m., og gaar sydover tildels med stærkt fald i berglænde, til den optages ved gaarden Alm- dalen. Herringelven har 175 km.2 stort 11edslagsdistrikt; længden er ca. 26 km. C Andre elve, som optages i FustVatn, er: Svartosbækken, 5 km. lang, som kommer fra SvartosØernet paa nordsiden af Reinfjeldet og først gaar nordover gjennem store myrer og saa faar fossende løb, indtil den falder ud ved pladsen Svartosen. Den driver etpar mølle- og sagbrug. Brekkeelven, der kommer fra sydheldningen af Daartinderne og gaar med stærkt fald sydvestover, til den falder ud i Fust- elven ved gaarden Brekken, hvor den driver en n1ølle. Baaaen, 4 km. lang, dannes af flere bække, der kommer fra Helfjeldets sy(lskraaning. “ Forsengelven, 3 km. lang, og Eng- anselven, 7 km. lang, er de største af disse bække. Baaaen gaar gjennem et bakket terræn, driver et par møller og falder ud i F ustvatns vestende, kort øst for gaarden Volden.] Fra Fustvat11 gaar Fusta vestover med svagt fald i jevne strømme mellem flade bredder, til den ca. 2 km. nedenfor ved gaarden Jomfruremmen inds11evres af berghammere og dan- ner den 7 m. høie For-smoJ”oss. Før laksetrappe blev bygget, standsede denne fos laksen. Ved fossen er sag- og møllebrug. Nedenfor fossen fortsætter Fusta et stykke i et trangt leie mel- lem bergsider, men udvider sig nedenfor i et bredt dalføre, hvor den har jevnt fald med endel strømme og stryk. Den falder ud i Vefsenfjorden ved Fustrofa, omtrent 7 km. nordenfor Mosjøen. Ved udløbet har den lagt op store ører. Fusta har et samlet “nedslagsdistrikt af 537.4 km.2 og en længde af 4O km. Den fører ofte en ret betragte1ig vandmasse og kan i flomtiden ikke