VASDRAG. 3395 fjeldets sydskraaning gaar med ringe fald gjennem store n1yrer og forener sig med den østenfra Vetaasen kommende Røsdalselv. Den optages i Skjerva ved gaarden Remmen. I La11gvaSelven er ved gaarden Kronen en noksaa høi fos, der ligger trangt mellem bratte bergsider. Skjervas nedslagsdistrikt er 10ð.(3 km. , længden ca. lå km. Bjømaaen kommer fra Bjørm)øtn, store 0.38 km.2, 74 m. o. h., lille O.19 km.2, 62 m. o. h., nord for Ravaasen og gaar herfra nord- over, adskilt fra Vefsene1ven ved en 2-3 km. bred aas, Rosvold- fjeldet Bjørnaaen er omtrent 15 km. lang; den har ringe fald og kroget løb mellem bakkede bredder. Ved Lilleenget heier den mod vest og optages i VefSenelven ca. 3 km. ovenfor Mosjøen. Ved udløbet ligger en guanofabrik. ]ú)andaL9el1.-mr kommer fra Øifjeldet, 8l4 m., gaar først sydover med stærkt fald, forener sig Saa med Tuerelven. der kommer søndenfra østskraa11ingen af Hundaalvasfjeldet. hvorpaa den bøier nordover og senere østoVer langs foden af Kvandals- fjeldet og falder ud i VefSenelven ved Nesgaardene. Længden er ca. 1O km.; ved udløbet driver den etpar møller.] VefSenelvens Samlede uedslagsdiStrikt udgjør 4 207 kn1.2, hvoraf i Norge 3 568 km.2 og i Sverige 639 km.2 Af nedslagsdistriktet i Norge ligger 1334 km.2 i Hatfjelddalen og 2234 km.2 iVefsen herred. Den største del af nedslagsdistriktet bestaar af milde skiferbergarter og kalksten. Paa den omtrent 8O km. lange stræk- ning fra Store Majavatn til havet, er det samlede fald kun ?346 m. eller 4.3 m. paa lOOO m., og paa den ca. 1O0 km. lange stræk- ning fra de øverste gaarde i Susenda,len til udløbet,“ udgjør faldet 45O m. eller omtrent 4.5 m. paa 1000 m. Den del af nedslagsdistriktet, som ha-iver sig høiest, er den sydøstlige, hvor Børgefje1dets gneisland naar l7()3 m. o. h. Her er endel mindre bræer, ligesaa paa gneisfjeldene mellem Fipling- dalen og Svenningdalen samt paa nedslagsdistriktets sydvestlige grændse. Foruden gneis forekommer i nedslagsdistriktet gra11it Som i Susenfjeldet og i Reinfjeldet nordøst for Grane kape1kirke.. Enkelte kupper af serpentinbergart forekommer ogsaa, som f. eks. det steile, iøinefaldende fjeld Hatten, l128 m., i Hatfjelddalen. Vefsenelvens neds1ags(listrikt har vistnok ganske stor nedbør- høide, omtrent 1 2OO mm. Den ældste nedbørstation inden distriktet er Hatfjelddalen, hvor den nor1nale aarlige nedbør er bestemt til lO93 mm. Der er forholdsvis faa og Smaa indsjøer i nedslagsdistriktet. Vandføringen er derfor meget variabel. Flomme pleier at ind- træde hver vaar og varer i regelen helt til henimod udgangen af juli maaned. . Tidligere havde vasdraget stor betydning som flødningsvasdrag. 2
