390 NORDI‘ANDS AMT. oppe paa Vadfjeldet og gaar sydøstover med stærkt fald, indtil den falder ud i V efsna. Et kort stykke nedenfor Grytvatn har den paa en strækning af et par kilometer et underjordisk løb. -Storvasbækken, ca. 2 km. lang. kommer fra Storvatn nær hovedveien til Hatfjelddalen; den har et fossende løb gjennem berglænde og falder ud i den øverste del af Stilleelven. Store Fipl“ingdalselven er en af Vefsenelvens største bielve. Dens øverste kilde er de smaa Sløkskarvøtn, 744 m. o. h., paa syd- siden af Sæterfjeldet, 1337 m. Herfra gaar en strid bæk først mod vest nedover fjeldsiden; nede i dalen gaar den mod nord med jevnt fald gjennem store myrer og kaldes her 1S(eterel1“en, indtil den falder ud i Øvre Fiplingvatn. Øvre Fiplingvatn ligger i en høide af 3ö4 m. o. h. mellem Kapfjeldet i vest og Borge- fjeldet i øst, er l2.25 km.2 stort og indtil 7.3 km. langt; det optager flere mindre bække, som Sla(lderskarbækken fra Berge- fjeldet. Nedenfor vandet har Store Fiplingdalselven et temmelig bredt leie med svagt fald gjennem myrlænde til Nedre Fipling- vatn, 1O.7 km.=’ stort, 359 m. O. h. Mellem vandene kaldes vas- draget almindelig «Mellemvasaaen-). Den optager fra øst Sim- skarelven, som dannes af Rørskarbækken, B“isegbækken og Sí)M8k(l)W’- bækken. Den sidste kommer østenfra og har sine kilder nær Simskarvatn, der, som omtalt før, har afløb østover til Susenelven. Fra Nedre Fiplingvatn kaldes elven Store Fiplingdalselven; den gaar nordover gjennem en dal med bratte fjeldsider. Elven har øverst myrlændte bredder og et temmelig bredt leie og gaar i lange, jevne strømme, til den omtrent 2 km. nedenfor gaarden Fiplingkroken danner en ca. l0 m. høi fos, Storjossen. Nedenfor gaar elven et stykke over bergbu11d med et trangere leie og har t-il gaarden Store Fiplingdalen et stærkere fald; saa udvider den sig og danner en hel del ører og holmer og gaar stille mellem flade bredder nedover til gaarden Forshaugen. Her danner den en langstrakt fos og løber nedover gjennem nogle store myrer med jevnt fald, til den østenfra har optaget Sleth(ev(lb(ekken, hvorpaa den svinger ret mod vest, til den falder ud i Vefsenelven. N edenfor svingen er faldet stærkt, og elven danner her en række smaafosser og ligger i et trangt leie mellem bratte berghammere. I Fipling- dalselven optages flere smaaelve, der med stridt løb kommer østenfra Børgefjeldet. hvor de delvis næres fra bræer. De største er Løipskarel-een-. Veiskarelven, Vinterskarelven, Skin(lf)Pldskarel(Pm og Slethæt-(lb(ekken. Elven har ved 11dløbet 417 km.2 stort ned- slagsdistrikt; længden er omtrent 44 km. Flødning har været drevet nedenfor Nedre Fiplingvatn.] Vefsenelven fortsætter fra aamotet med Store Fiplingdalselven med vestlig retning og optager vel l km. nedenfor fra syd Lille Fiplingdalselv.
