384 NORDLANDS AM’I’. [Strømman optager afløbet fra Fuglevatn, hvilket afløb gaar gjennem Langvatn, 26 m. o. h., og falder ud i Movatn.] v Vasdraget, som danner Strengevatn, Bruvatn, Rugaasvatn og Svanvatn, har sine kilder i det myrlændte land syd for Haak- a1met og gaar nordlig ud i Heggefjorden. Baad kan trækkes mellem disse vande; mellem Rugaasvatn og Svanvatn kan baaden trækkes over land ca. 20 m., og fra Svanvatn til fjorden kan baaden ligeledes trækkes overland. Ved udløbet fra Svanvatn ligger møller og sagbrug. Naar isen ligger paa disse vande, er der en meget benyttet vintervei. Navavatn og Djupvatn har afløb i Store Remman ved gaarden- Hopen, hvor elven driver et møllebrug. Toshelelven kommer fra et tjern øst for Toshølvatn, gaar vestlig ud i dette vand og saa nordlig ud i Tarmazmet, det inderste af Langfjorden. Længden er ca. 7 km. Fra Raakvatn gaar en elv sydlig og vestlig ud i Langfjorden. Lomselven, 12 km. lang, kommer fra Nedre Grundvatn og gaar gjennem den flade, myrlændte Lomsdal, hvor der i elven er en mængde smaa holmer. Den munderi Storbørja. Nedenfor Sfromp- dalen er der stryk. I elven er kun lidt smaaabbor. I den nedre del er bred- derne steile, længer oppe er fladt myrlænde med gode beiter. Der flødes lidt tømmer fra Strompdalskogen. [Elven optager Henriksdalselven, hvis kilder er flere fra Øster- dalsfjeldet og Visttinderne kommende mindre bække; elven gaar med stryk gjennem trange gjel og falder i Lomselven lige nord for gaarden Lomsdalen. Breiva-S-elven falder med stærkt stryk ud i Lomselven lige syd for Dyraasfjeld. Elven er afløb for Breivøfn, omkring hvilke der er gode renbeiter. Tettingel-een falder i Lomselven kort øst for dennes udløb i Storbørja. Elven danner den ca. 75 m. høie Teflingfoss, hvis øverste del ligger ca. l93 m. o. h.] “Granaaselven, som kommer nordlig fra Tjøtta herred, er en fossende elv, 5 km. lang. Store og Lille Hestnesj’oss er til hindring for flødningen. Den falder ud i Storbjørja. [Elven optager Vesfferdalsel-een og Øst(Prdalselven, som begge er fossende og stærkt strømmende, mindre elve.] Lill(åjjor(lelven gaar med retning mod vestsydvest gjennem den botndal, hvormed Lillefjorden afsluttes. Stox;ffordeI-ven kommer fra Jovøtn og er helt til aamotet med Lapskarelven en stærkt fossende, trang fjelde1v. Nedenfor sam- menløbet er der mange smaaholmer i elven, og omgivelserne er myrlændte. Længer nord bliver den atter stærkt faldende og kan kun vadeS et sted omtrent midt i dalen. I den store sving
