382 . NORDLANDS AMT. vafn, et fra Møllevam, 46 m. o. h., ved Hongbarstad, hvilket sidste falder ud ved Aunelvens udløb in Storvatn. I selve StorVatn falder Søbergselven, som dannes af Bjørnaa- 1lalsbækken, Bjm“nsfokelven, samt afløbet fra Søbergsvatn, 301 m. o. h., til Dille Søbergsvatn, 36 m. o. h. Eidvatn, l4 m. o. h., modtager tilløb fra Øvre Urs(je“mvatn, 307 m. o. h., og Ursvatn, 47 m. o. h., hvilket sidste atter faar tilløb fra flere bække fra Storfjeld.] - Ved Møllevatns udløb i Storvatn ligger en sag, ved Eidsfos- sen er en mølle. Vasdraget er temmelig rigt paa ørret og laks; laksen har imidlertid vanskelig for at komme op, da der stæn- ges for den ved Eidsfossen (Nedre Eid). I vasdraget foregaar tømmer-flødning. For færdselen er dette vasdrag vigtig baade om sommer og vinter. Baadene kan trækkes fra Eidfjorden op i Eidvatn og videre op i Fjeldvatn. Myrmarkvat-ns vasdrag, 1.7 km. langt, kommer fra Myrmark- vafn og har stridt løb tildels gjennem bakkeland. Det driver et sagbrug ved udløbet i Svarthopen, en arm af Harangsfjord. I Vik h-erred udmunder følgende elve.- Afløbet fra Kromvatn falder ud i Ursfjord og ligesaa af- løbene fra Skaanvikvøt“n, Teisdalsvøfn samt Frisfadelven. Fra Hopenvat“n, 3 m. o. h., gaar en kort elv med rolig strøm ud i Lyngværfjorden. Fra Steinsvatn gaar en kort elv ud i Sandvaagen. I Vikvaagen gaar en elv forbi Vikgaardene. Syd for Sømhovedþeld og straks nord for Somhoved gaard gaar gjennem fladt myrlænde en elv vestlig ud i Melsteinfjord. Fra Sømhovedjjeldets øsfskraaning gaar en elv nordlig ud i Sørbotn gjennem delvis fladt myrlænde. Grøttemselven, 6 km. lang, kommer fra fjeldvandene paa Lysingens nordskraaning og gaar i sin nedre del rolig gjennem den flade og tildels myrlændte dal ud i Sørbotn. [Den optager Holandsvatns afløb.] Søndre Kvitleelv, 6.5 km. lang, kommer fra Grøndalsfjeldet, gaar med stærkt fald vestlig ud i Kvervet, sydvest for Nordre Kvitleelv; fra gaarden Øvre Dale har den sagte fald gjennem fladt land. [Den optager tilløb fra botnen mellem Dyrgrovtuen, Skaan- vikfjeld og Lysingen, hvilket tilløb gaar nordvestlig og falder i elven nær gaarden Aunet.] Nordre Kvitleel1), 8.5 km. lang, kommer fra et lidet tjern paa Sæterfjeldet i sydvest for grændsepunktet mellem Vik, Brønnø og Velfjorden. Den gaar med stærkt fald indtil gaarden Røirmarken og herfra jevnt og rolig gjennem fladt, delvis myr- lændt land ud i Kvervet.
