Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/387

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

374 NORD1‘ANDS AMT. Efter de foreliggende iagttagelser skulde den aarlige nedbør- høide i Vefsenelvens nedslagsdistrikt udgjøre l2(lO mm., i Røss- aaens lO5O mm., i Ranenelvens eller Dunderlandselvens l236 mm., i Beierelvens 94l mm., i Saltdalselvens 564 mm., i Vatn- bygdens vasdrags lO49 mm., i Sagvøtns 1244 mm. Efter den erfaring, man har fra forskjellige fjeldegne i Norge, er de nedbørhøider, man faar ved regnmaalerne, for smaa, og denË vandmængde, som fordunster eller søger ned i jorden, er i regelen ikke saa stor, som den regnhøide i nedslagsdistriktet, som regnmaalerne angiver for lidet. Det vil sige, at man faar den gjennemsnitlige vandmængde i elven ved at forudsætte, at hele den maalte regnhøide gaar i vasdraget. Efter denne forud- sætning gaar der gjennemsnitlig følgende vandmasser pr. sekund i havet ved mundingen af elvene: Gjennemsnltllg ’ i km.9 I mm’ mundingen l 1n.8 Vefsenelven . . 4 207 l 20O 16O Ranenelven . . . 3 496 I 263 140 Røssaaen . . 2 102 l O50 70 Saltdalselven . . . . I 417 564 25 Beierelven ..... . I O52 94l 3l Vatnbygdens vasdrag . . l 0l l 1 049 34 Sagvøtns vasdrag ...... 2ö0 l 244 10 Disse tal angiver den hele vandmængde, som antages at gaa i vasdraget. De maalinger, man har fra Røssaaen, antyder, at der endog gaar mere vand i vasdraget end her forudsat. Vandføringen i Røssaaen er maalt ved udløbot af Tustervatn og har gjennemsnitlig i de to aar, fra Oktober l904 til Oktober 1906, været 74 m.3 pr. selmnd. Ved Tustervatns udløb har Røssaaen et nedslagsdistrikt af 152O km.2 Nedbørmængden fra oktober 1904 til oktober 1906, de aar, i hvilke vandmassen er maalt, har været for Tustervatn 867 mm. og for Bessedør 1407, saa der skulde forudsættes en gjennemsnitlig nedbør af l 137 mm., hvilket vilde give en gjennemsnitlig vandmasse pr. sekund af 55 m.3 ved Tustervatns udløb. Selv om man regner vand- mængden efter den største maalte nedbørhøide, ]407 mm., kom- mer man ikke op til den maalte vandmængde. Da en hel del af nedbøren maa forudsættes at være for- dunstet, og naar der desuagtet flyder meget mere vand, end der angives paa Ïnedbørstationerne, saa viser dette„ at det regner og sner meget mere, end maalingerne af nedbøren angiver. De