Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/374

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

HAVET 0G F-IORDENE. 36I bredt, og i sundet ligger øen Ulvøen. Østlig for denne gaar en kort fjord, Ten.flord, ind i Hinnøen. Ulvø skilles fra Vestvaagø ved Svarts-und, der fører mod vest ind mod Grundjjorden, der gaar mod nordvest ind i Østvaagø. Sydlig for Grundfjord gaar mod vest den mærkværdige botn- fjord Troldflord ind i Østvaagø, hvilken fjord før er omtalt (Pä-g- 78)- . s øst for Hanøsund gaar IngjaldsZfjorden (Ingelsj)orden) mod øst ind i Hinnøen; den bliver smal, kun 150 m. bred, og dens inderste del kaldes Inder“florden. Hele fjorden er 6 km. lang. Nordlig for Ingjaldsfjorden gaar ind i Hinnøen Lonkjjorden, den har først retning mod øst, bøier saa under navn af KaØor(Is- -rund mod syd og er her smal, kun 2OO m. I den indre del, den egentlige Lonkfjord, er retningen atter østlig og “fjordens indre del kaldes Nordbotn og Ser-botn. Fiskeflord ligger paa grændsen mellem Hadsel og Sortland herreder, den gaar ind mod sydøst og dens indre del- bøier mod syd. Børøsundet har retning mod vest og gaar først imellem Bør- øeu og Langøen og derpaa mellem Hadseløen og Langøen; det er l.5 til 2 m. bredt, er gruudest i den østlige del og tiltager i dybde vestover til over l00 favne nordlig for Breiviken. Nordlig for Børøeu gaar ind mod øst og sydøst en kort fjord, som heder Vikbotn. Vesteraalsflorden kaldes den aabne fjord, som med retning mod nordøst gaar ind mellem Hadseløen og Langøen. Det er en 4--6 km. bred fjord, som er indtil 193 m.’ dyb. Fra fjorden gaar det før nævnte Børøsund mod øst og Eidsjjor-den mod nord- øst. Eidsfjorden er den største fjord paa Langøen og Nordlands berømteste sildefjord. Den har retning som Vesteraalsfjorden, mod nordøst, bøier saa nordlig, og i den inderste del fortsætter en mindre fjord, Bjørndalsflorden, mod nordvest. Her fører et kort eid, Sh;jeMordeid, over til Skjelfjorden paa Langøens vestside. Eidsfjo1-den er ved indløbet fra Vesteraalsfjorden noget over 2 km. bred; den udvider sig paa sine steder til 3 km. og har en hel del smaa sidefjorde og poller, saaledes paa sydøstsiden Kvalsøbogen, Ytre Strømflord, Indre StrømJfford og Valjjord med Sildpollen. I den inderste del ligger Grimsbogen, Leir-bogen og den før nævnte Bjørndalsjjord, der ved en strøm, Strømmen, staar i forbindelse med hovedfjorden. Paa Eidsfjordens nordvestside gaar ind i nordlig retning Older.[jorden, hvis midtre del kniber sig sammen til en strøm. Endelig ligger længer vest en kort fjord, Meljjorden, og længer vest ligger Helj)orden, som danner grændsen mellem Hadsel og Bø herreder.