352 NORDLANDS AMT. Kastevinde kommer ofte saa uformodet og med saadan vold- somhed, at de kan foraarsage ulykker. Dette er især tilfældet i Østnesfjorden, omkring Djupfjorden og Rørviken, samt i Gimsø- strømmen. Særlig har strøget omkring Rørviken et slemt ord paa sig, og ulykker med tab af menneskeliv har her ofte ind- truffet. Gjennem Raftsundet og Øihellesundet gaar stærk strøm. I Raftsundet er det ved enkelte vindretninger farligt at seile. I HenningsværSundet sætter strømmen sydover fra halv ebbe til halv flod, og nordover fra halv flod til halv ebbe. Det samme er tilfældet i Raftsundet og Øil1ellesundet. I den søndre del af Henningsværstrømmen er dog skiftningen mindre bestemt end længere nord i selve Gimsøstrømmen. Syd om Vestværet samt vestover derfra sætter strømmen altid vestover, ofte med stor hastighed. Kun under storme fra sydvest og vest kan strømmen skifte til østgaaende. I Østnesfjorden gaar strømmen ind og nord ved flod og ud og syd ved fjære. n þ)orde i Gimso her-re(l. Gimsostrømmen, som ovenfor er nævnt under Vaagan herred, ligger med den nordlige del i Gimsø herred. Den er uren og strømhaard, og indseilingen er vanskelig. Sundklakst*røm“m-en gaar imellem Gimsø og Vestvaagø, saaledes at Gimsøen kommer til at ligge mellem de to nævnte strømme, Gimsø- og Sundklakstrømmen. Sundklakstrømmen, der er grændsen mellem Gimsø og Borge herreder, er meget grund, neppe l m., og strømmen er stærk. Sundklakstrømmen er i den nordre mun- ding mellem Kvalneslandet og Hov (i Gimsø) 8.5 k1n. bred, bliver senere smalere, øst om Va1le l.8 km., saa udvider den sig atter; mod øst gaar en bugt, .4arvaagen, ind i Gimsø herred. Længer syd bliver Sundklakstrømmen meget smal, og i Ti-angstrømmen, hvor der ligger endel øer, er den kun 4OO m. bred. Et enkelt sted er bredden kun 20O m. I Sundklakstrømmen ligger endel øer og skjær. Sundklakstrømmens smaleste del, ]lrangstrømmen, kan ikke roes, naar strømmen er paa det strideste ved flod og fjære; den er i det hele ikke ganske uskyldig for baade, hverken under seiI eller for aarer, og ikke sjelden er der baadforlis i Trangstrømmen. Fjeldene paa vestsiden af Sundklakstrømmen er fra Kvalnes til Limstrandpollen l1øie, men langs kysten er et forland med endel bebygning. Langs hele kysten er det temmelig udgrundt helt til Limstrandpollen. Fra Sundklakstrømmen gaar vestover og nordover i Borge herred nogle poller, Limstran(lpolle):, Alstadpollen og Steiropollen. Imellem disse er der trange løb. Fra Sand, sydøst for Borgvær, kan man med en let baad
