344 NORDLANDS AnT. Fjorden staar i Steigen herred i forbindelse med Vestfjorden gjennem 3 sunde: Okss:md mellem Hammerø fastland og Lundø i Steigen, Skagstad.s-und mellem Lundø og Engelø, og endelig Flag- s1md mellem Engelø og fastlandet i Steigen. Den del af Sag- fjorden, som ligger mellem Engeløen og fastlandet, kaldes paa en strækning Skittenflorden, og den fortsætter i Flagsundet. Til Skittenfjorden støder med retning mod nordøst Holmaakfjorden. Sagfjordens længde til mundingen af Flagsund er 46 km. Ejor(Ie i Ham-mere herred. SagZ’jorden har i den indre del i Hammerø herred paa en kort strækning nordlig retning, bøier saa mod nordvest, idet der støder til et sund fra en sidefjord, Indhavet. Paa nordsiden støder til længer vest Kaldvaagþorden. Kaldvaagfjorden begynder østlig i Hammerø herred med en fjord- strækning, ]ndhavet, og dette staar ved 2 trange strømme, Store Kaldvaagstrø-m“men og Lille Kaldvaagstrømmen, i forbindelse med Kaldvaagfjorden, der har vestlig og sydvest1ig retning. Den ø, som ligger mellem Sagfjorden og Kaldvaagfjorden, kaldes Finnø; denne er skilt fra fastlandet ved Kaldvaagfjorden, Indhavet og dets strømme, samt endelig ved Sagfjorden. Fjorden er smalere og længere end angivet paa Nissens kart, og der ligger en ø i fjorden. Sagfjorden er en god fiskefjord, især naar sild og sprut gaar ud. Sagfjordens gamle navn er Rjötangr. Sandsynligvis har den engang havt et usammensat navn af stammen rjöt-. I Hammerø herred gaar ind mod syd fjorde paa begge sider af Tamcøen. Fjordstrækningen paa østsiden af Tannøen kaldes Stordybet, sundet paa øens sydside kaldes Possnessundet, og sundet paa vestsiden af Tannøen kaldes Sundet. Sydvest for Tannø gaar ind en kort fjord, som kaldes Præsteidflorden. Ejor(le i T§;sflord herred. Tysflor-den er en betydelig fjord af henimod 6O km.s længde, naar den regnes til bunden af Hellemo- botn, der gaar saa langt ind, at afstanden fra fjordbunden til rigsgrændSen ikke er mere end -omtrent l0 km. i ret linje. Fjorden kaldes Tysfjord i den nordre og midtre del, og den har flere store sidefjorde, af hvilke en af de paa østsiden kaldes Indre Tys;f)ord. Som hovedfjord er vel at betragte de sydligste fjorde Hellem-oflord og Hellemobotn, der først har retning mod nord- vest, den bøier saa under navn af If[(’Zl8))lOj:jO7’d6’R mod nord, hvorpaa den udvider sig og faar navn af Tysfjord. I fjorden ligger her en betydelig ø, som heder I-Iullø, men som oftest feil- agtig kaldes Ulvø. Her omkring Hullø støder til flere betydelige sidefjorde, saaledes G7’MIl(?jÏ)‘OT’d med retning mod nordnordvest; den ligger østlig for Hellemofjord; saa følger øst1igere .Hamij)ord med retning mod nordvest, og saa støder til øst for Hullø Indre T y.2jjord, der er kroget med retning mod nordvest, vest og syd-
