342 NORDLANDS AMT. vestnordvest. Fra syd støder til længer ude S-junkjÍjorden, en fjord med vilde omgivelser. Sørfoldenfjord faar nu retning mod nordnord- vest; sidefjorden Nævelsj)’or(l støder til fra sydvest, og til denne sidste fjord kommer fra nordvest EideUosen. Ved Sørfo1den- fjordens munding støder til Sagj)“ord fra sydøst og mellem Sørfolden og Sagfjord ligger øen Præstmaasøen, og de 2 fjords er forbundne ved et sund, som heder Maasøsundet. Af ham2epladse kan nævnes: For store skibe Harm;iken (ved Ta-arnvik), for mindre skibe desuden E‘í(l6(].O8C)2 og N(eveL9viken. Ved Strømmen i Nævelsfjord er der rivende strøm ved flod og fjære, saa baade ikke kan passere gjennem. Sundet Ser da ud som en skummende elv. Østenvinden kan med Stor styrke kaste sig ned fra fjeldet. ifjor-de i Nor(Zfol(len herred. Nordfolden begynder sydøstlig med Sil(lehopen og fortsætter udover under navn af 2lførsvíkj)“ord nordvestlig. Mørsvikfjor(len har jevnt steile, isskurede sider. Den bøier saa vestlig og bliver bredere; fra nord støder der til den brede bugt Belkjosen. Fjorden bøier saa mod sydvest, paa sydøst- siden støder til Vinkj3“ord, som har sidefjorden Stau[jord. Hoved- fjorden fortsætter paa begge sider af Hjarføen, men den del af fjorden, som ligger sydøst for Hjartøen, kaldes M2(lj)ord. De forenede fjorde Nordfolden og Sørfol(len kaldes F()lden og har ved mundingen i Kjerringø herred, som før nævnt, en be- tydelig bredde. Forøvrigt har disse fjerde meget forskjellig bredde, op til 3-4 km. Længden af Sørfoldenfjord er omtrent 40 km. og Nordfoldenfjord omkring 45 km. fra Mørsvikbotn til Hjartøens vestside. Fjorden er ikke oplod(let, men den er vistnok dyb. I den indre del af Mørsvikfjorden skal paa en strækning bund ikke være fundet med de lineredskaber, fiskerne benytter. Dette skulde være en dybde af opimod 40O favne (726 m.). Udenfor I-Iopen naaes bund paa 2OO favne m.). g Fjorde i Ledingen her-re(I. Brenm“Piken er en i øst til vest gaaende 7.5 km. lang fjord, 5 km. bred i mundingen; bredden aftager indover til 2 km. Nordsiden af Brennviken er den fra fastlandet fremsprin- gende lave Leineshalvø. Langs nordsiden, inde i bugterne og bag holmerne, er der adskillig bebyggelse; sydsiden er ube- boet. Indover Brennviken pleier dønningerne at vælte sig selv i stille veir, saa at en landing med smaabaad paa vikens Sydside med de storstenede ure er farlig. Paa Brennviken forekommer ofte stærke rokstorme, naar ostenvinden presser ned fra de bratte fjeldvægge paa vikens syd- side og østside. Stranden vest for Brennvikgaardene er paa et bredt stykke hvid af fjæresand, som rokket har feiet indover.
