“ HAVET. OG FJORDENE. 327 ter strømmen næsten altid nordover og stærkest langs Dønna, saa den almindelige led for seilfartøier er .mellem- Dønna og Løkta og vest om Tomma. Dampskibsleden er som regel paa Løktas østside og efter omstændighederne videre paa Huglas vestside eller, naar man skal ind til Ranen, paa sydsiden af Hugla. Hov-de i Mo herred. Den inderste del af Ranenjjorden, Nord- ranen, ligger i Mo herred i en længde af ca. l5 km. Raðund er Ranenfjordens gamle navn. Ranen er nu navn paa et større distrikt, har sit navn af den store Ranenfjord, ved hvis indre del dette ligger; navnet er visselig oprindeligt fjordnavn. Det skri- ves i As1ak Bolts jordebog Radun(l. P 0mkring Mo og over mod Ytteren er det temmelig udgrundt, ligesaa langs nordre bred fra Rauberget til Store Alteren, samt om- kring Dalselvens.udløb paa fjordens sydside. F jorden er ellers dyb og ren, naar undtages enkelte boer umiddelbart ved kysten Dybden midtfjords mellem Kalkovnviken og Skamdalen er 466 m., 1 km. nordvest for Dalsklubben 514 m., mellem Alterskjær og Skjaanes omtrent midtfjords 46O m., mellem Rauberget og Anfiskaaens udløb 3l4 m., ca. 200 m. udfor Mo 192 m. Bredden er forskjelIig, fra 5„ km. til 2 km. Ved bunden smalner fjorden af. Strømmen bærer som regel ud indtil Bustneset I stille veir er vandet i Nord- ranen paa overfladen ferskt helt ud til Bustneset og DalskIubben. þËjorde i Hemnes Paa grændsen mellem Mo og Hemnes herreder er Ranenfjorden 5 km. bred og 466 m. dyb. Paa syd- siden af fjorden i Hemnes herred udmunder fra sydøst sidefjor- den Finneidfjorden, som er henimod 6 km. lang og ved mundingen har en bredde af 1.5 km. og en dybde af 28l m. Vestenfor Finneid- fjorden kniber Ranenfjorden sig atter sammen, faar en dybde af 531 m., bliver længere vest grundere og smalner saaledes, at den nord- øst for Hemnes kun har en bredde af l km. med en dybde paa 30O m.’ Paa nordsiden af fjorden kommer ved Strømsnes ud en strøm, Nerstrømmen, der danner forbindelse med en sidefjord eller et bassin, som kaldes Sveet og Øvre Strømmen. Vest for Hemnes støder til Ranenfjorden fra syd en sidefjord, der danner fortsættelsen af et større kompleks af fjorde. Fra sydsydvest mod nordnordøst gaar først Elsjjorden, 8 km. lang, i den udmunder fra øst Sør.fjorden, som først har nordlig retning og paa vestsiden er udgrund ved de ører, som Røssaaen har lagt op. Sørfjorden faar saa vestlig retning og er ved det 0.5 km. brede Finneid skilt fra den før omtalte Finneidfjord. Hvor Sørfjorden og Els- fjorden støder sammen, er fjordens bredde 2-3 km. og dybden 2O0 m., men den hele fjord kniber sig saa sammen til det mod nord gaaende Skarpsund, hvor dybden i den sydlige del er 195 m. og længere nord kun 24 m. Nordenfor Skarpsundet støder Leirviken til med retning nordnordøst, den er 82 m. dyb.
