HAvET OG F.1oB1)EN1-:. 315 vægge; hele R.ephullet er en botn; ved et smalt sund staar det i forbindelse med selve fjorden. Strømmen i sundet er stærk. Kol.s“vikbogen, 1.1 km. lang, O.5 km. bred, ligger paa fjordens sydøstside i det midtre strøg, øst for gaarden Kolsvik. Tosen er en farlig fjord. Især under østlig vind, landvind, er her storm og rok. Vinden presses ned gjennem de dybe dal- fører eller kommer pludselig som faldvind ned over de steile fjeld- sider, saa sjøen staar i kog. Der siges, at sjøroket skal kunne staa 500 til 6O0 m. tilveirs. Ingen baad kan da berge sig, neppe nok større fartøier og dampskibe. Værst er det ud for Hund- .flauget og Kalklaven. Her ryger det ofte, selv om fjorden ellers ligger som et speil. Kolsvikbogen er ogsaa slem. Ud af Skrovodalen og Bugelv- dalen raser stormen ofte forfærdelig og hvirvler ved sammen- stødet sjøen op. F jorden er omtrent den eneste færdselsvei mel- lem gaardene langs fjorden, da landet paa siderne er ufarbart. Af Bindalsfjordens arm UrsjÍjorden ligger kun en del i Bin- dalen herred. Fjorden gaar i nordøstlig retning i forlængelse af Bindalsfjordens ytre løb. Paa østsiden begrændses den af Gaup- gavlen og ()lderbakkens fod. Over Gaupeidet, som kun er nogle meter høit, trække-s baade over mellem Ursfjord og Harangsfjord. Harangsjjorden gaar sydøstlig for Gaupgavlen nordøStover mod Harangsfjeldets fod og udløbet fra Eidvatn. I fjordens indre del er der odder og bugter, og der er flere øer og skjær. Ri-S-øsun(let ligger mellem Risoen og Gaupgavlen. Hovøsundel, mellem Hovøen og fastlandet, er rent og 7O-90 m. dybt. I ytre munding ligger dog en grund, Hm-øsfein. Lange Harangsfjordens kyster ligger flere gaarde og pladse. Skotnesþord og Selflord er arme af Bindalsfjorden og skilles fra denne ved Stavøen og Imøen. Skotnes.sÞundet danner nordre indløb fra Bindalsfjorden til Sl(otnesfjorden og skiller Stavøen fra Skotneslandet. Sundet er rent, dog bør man ikke med større fartøier gaa for nær kysten. Dybden i mundingen nord for Stav- øen er 23 m. midt i sundet, længere inde dybere. Dybden i Skotnesfjorden er meget forskjellig, midtfjords 150-16O m., nær- mere land er flere fjeldgrunde med dybt vand imellem. Stavøsundet, mellem Stavø og Imø, er 73 m. dybt i det midtre strøg, vel 100 m. i vestre og østre munding. I sundet ligger en grund med 5.5 m. vand, ca. 23O m. syd for Stavøens syd- østpynt. I det indre af Skotnesfjord og Selfjord ligger flere smaa- skjær. Dybden er her ikke undersøgt. Fjordene er omkrandset af fjelde, hvis høide er fra 5OO m. til henimod 8O0 m. Fjeldsiderne om Selfjordens bund (Sagbotn) er meget steile. Lange strandene ligger gaarde og pladse.
