HAvET OG F.1oRnENE. 313 Nord for Skauvikneset gaar fra Bindalsfjorden Ursflorden i nordøstlig retning. Bindalsfjorden er ren og dyb; kun langs kysterne er der enkelte skjær og grunde. Dybden er betydelig, saaledes midtfjords mellem Solstad og Kvaløen 720 m., nord for Skauvikneset 4O0 m., mellem Fiskerosen og Stavøen 40O m., mellem Øksningens vestende og odden Kraaka paa fastlandet i øst 62O m. Dybden af den søndre arm mellem Øksningen og fastlandet gaar til vel 4OO m. Lange kysten fra Solstad kirke til Hareodden er der temmelig udgrundt. Ved RødsI(jær er det dog dybt helt til land, og her er dampskibsanløbssted for lokalbaadene. Havn er der ikke paa vestsiden af Skauvikneset; og det er vanskeligt at lande; i paalandsvind neppe muligt. Paa østsiden af Skauvikneset er havn, i Klampviken og ved Røit‘1:old. Møsundet mellem Byggø og Imø er kun 3 m. dybt. Kraak.s“undet mellem Imøen og fastlandet er 11 m. dybt i midtre strøg, i udløbet 20O m. dybt. Kysten fra Kraaksundet til Reppen er steil og utilgjængelig. Kysterne af Øksningen har ingen havne. Syd for Øksninggaardene er der nogle smaaskjær, mellem hvilke der er grundt. Bindalsfjordens arm Sørj)“orden er 21 km. lang. Den be- gynder ud for Aaen og gaar vestsydvestlig syd for Hornfjeldene, Heilhornet, og ender i Simlebot)1, der ved et 90O m. bredt eid skilles fra Aarsetfjordens bund. Fjorden er ved mundingen mel- lem indløbet til Aaen og Hildringsaunet 2.7 km. bred, smalner senere af og er ved Alsli kun 4O0 m. bred. Længer inde er bredden mellem 1 km. og nogle hundrede meter. Den er tem- melig ren og dyb, dog er dybden ikke nogensteds stort mere end 1O0 m. Ved mundingen nær vestre land ligger Hjartøen. Længere inde er der nogle smaaøer og skjær. I fjorden falder fjeldene de fleste steder steilt ned mod kysterne. Gjennem Simlestrømmen kommer man op i Simlebotn, der gaar vestover mod gaarden Simle og er 3 km. lang. Skiftet i Simle- strømmen er lidt senere end udenfor-. Mod strømmen kan der ikke roes. Med strømmen kan man med baad gaa ud og ind, naar man er kjendt. Der ligger 2 tørskjær midt i Simlestrømmen; renden gaar mellem skjærene og søndre land, men der stikker et snag ud fra odden, saa renden gaar i en bøining. Den er kun 2 m. dyb og 2 m“. bred. Smaafartøier er af og til inde i botn og laster trælast; de bør benytte høivande. - Som før nævnt trækkes baade ofte over fra Sørflorden til Æella, over Kjelleidet, gjennem IØellvatn, 1.5 m. o. h. Fra midtre del af Sørfjorden gaar sydover en arm, der kaldes Kollbo1n, 8 km. lang. Ind til denne fører Kollstrømmen. I den ytre eller nedre strøm, straks ovenfor pladsen Ytre Strømmen,
