300 NORDLANDS AMT. Om indseilingen nord om Nor-d-1lfiaagrund bemærker «Den norske Lods», at der paa enkelte steder er en dybde af mellem 20 og 30 favne, saa det kan være muligt, at sjøen bryder i meget svær storm. Med stærk sydlig - vind falder der meget haarde kastevinde i forskjellige retninger af Trænstaven. Indløb søndenom Alvor og Gumpen. Søndenom Trænen mellem denne og de søndenfor liggende grupper af holmer, er et ikke bredt, men rent indløb. For indløb søndenom Søholmen og Øvskallen er anduvnings- mærke.- Trænen (Søholmen) fyrbygning paa Søholmen, den sydligste holme af Trænengruppen, graastensbygning med rødt jerntaarn. Indseiling til VesWorden, Lofoten og Vesteraalen Lofotøerne danner en lang række af øer, som mod nordvest begrændser Norges største fjord, Vestflo1-den. Fastlandet paa Vestfjordene østside har en skjærgaard, der efterhaanden aftager og nordligst næsten ganske ophører. I denne skjærgaard ligger øerne Landegode og Engelø, der paa længere afstande afgiver tydelige landkjendinger. Trænen vil sees af de fartøier, som fra sjøen nærmer sig indløbet til Vestfjorden, før indlandet kommer frem, og ligesaa, naar veiret er k1art, Røst og de kjendelige øer, der omgiver den. Den før-nævnte store isb1-æ Svartisen med sine tinder, ligesom enkelte af de syd for liggende høie fjelde vil kunne sees. Længer mod nord vil forbjerget Kunna vise sig næsten ganske isoleret, oventil med en rundagtig kolle, og endnu nordligere Sandhornet. Imellem Sandhornet og det høie fjeld paa Landegode vil kysten fortone sig i vandgangen med undtagelse af de høie og spidse Okstinder og Beiertinder. Er Røst og de nordenfor liggende øer synlige, vil man meget let kunne kjende Røst og Vær-ø, Mo-sken og Lofotens sydlige Odde Hellseggen. Røst er den vestligste gruppe af de øer, som begrændser Vestfjorden. Hovedøen er en temmelig stor, flad og lav ø, omgivet af en mængde skjær og holmer, der, tilligemed selve Røstø eller Hjemlandet, gaar under kimingen allerede i to sjømiles afstand. Syd for Hjemlandet ligger øerne Stor-ø eller Stor-j)eld og Vedø, der er to høie og steile klipper; en tredje, nordøst for disse liggende ø, Stavø, naar en høide af 148 m. o. h. Disse tre øer kan i klart veir sees i 8 miles afstand og giver en paalidelig landkjending. I en afstand §af 4--5 mil vil ogsaa sees de søndenfor Storfjeld liggende høie og spidse smaaøer Elle.fsnyken, Hernyken og Trenyken, hvis særegne form gjør kjendingen af Røst let. Dette er især tilfældet, naar man er vest eller vestnordvest ud for “Røst, thi da viser alle disse forskjellige fjelde sig ganske isolerede. Seet nord eller nordvest fra vil tillige Vær-ø, Mosken og Lo.foto(lden eller Hellseggen være synlige. I nogen afstand vil Værø fortone sig som en lav fjeldryg med smaa, spidse tinder og brat affald mod
