I-lAVET 0G FJORDENE. 295 Søstre paa Alstenø, hvis tinder gaar mest ud fra hverandre, naar de sees 2-3 mil søndenfor Trænen. Ogsaa Høiholmtinder- nes svage graalige omrids skimtes, naar luften er klar. ɔ Indseiling “fra sjøen ved Sklinna Er man fri nordenfor grun- dene, der hører til Vigten, er det let at faa kjending af den lille, enslig liggende øgruppe Sklimza; selve Sklinna er størst og høiest. Der kan holdes ind søndenfor eller nordenfor Sklinna. Indseilingen nordenfor har paa en større strækning et fuldkom- men rent hav, og fra denne kant kan man i nødstilfælde bjerge sig i havn ved Sklinna, naar der ikke er adgang til at fuldføre den 4-5 mil lange indseiling herfra til havnene under den indre del af kysten. I vest for Sklinna ligger 4 grunde, der alle bryder med nogen sjø; Horsgrun(len er den nordligste og Galttarren den syd- ligste. Man bør enten gaa norden- eller søndenom dem begge. Sydvest for Sklinna ligger grunden Fin(lsraen, der er 4-5 favne dyb. Holdes ind søndenfor Sklinna, søges, hvis det er klart veir, først kjending af Trælneshatten og Høiholmtinderne. Man styrer op under Sklinna østenom Breigr2mden, der altid bryder-. Mod nord, vest og syd erî Sklinna øgruppe indhegnet af en mængde skjær, som man kan staa ganske nær under. Er man nordenfor Horsgrunden, kan man holde ind saavel søndenfor Sklinna og søndenfor Breigrunden som og nordenfor Sklinna og vente paa lods under østsiden. Er det umuligt at søge havn inde under fastlandet, da kan man til nød bjerge sig i havn ved Sklinna. Med stormende veir, især af nordlig og nordvestlig vind, sætter her en svær sjø ind, og der er ujevn grund. Fra Sklinna kan man seile nord om Leka, enten ned imod Meflords- boen og søndenom denne og norde11om Steinsflesan. eller ogsaa sty- res syd om Kaate?Ífal(l og nord om Einarsfhld. hvilke grunde næsten bestandig bryder. Fra Steinsflesan styres mod Melsfeinen, som kan passeres saavel inden- som udenfor. Derefter holdes mere nordlig henimod Helgeland.S:flesa, som har sort varde, og indenom denne kan herfra søges havn i Langøs“emdet eller sundet mellem Langøen og Kvalø. Indseilinger fra Høibraken Høibraken er en enkelt liden holme, omtrent 3 sjømil i nordnordøst for Sklinna; den sees paa noget over 1 mils afstand. Henimod Ve mil søndenfor ligger to tørre skjær-, Sli.flesa. og imellem Høibraken og disse er havet fyldt med grunde. I vest for Høibraken, omtrent Vi mil, ligger Nord-U.fstarren, en grund 7-8 favne dyb. Hvis man er kom- men under kysten paa dette sted og vil søge havn, bør man holde sydefter til Sklinna og derfra holde ind, da indseilingerne nordenfor Høibraken er saa vanskelige
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/308
Utseende