HAvET OG F.1oR1)ENE. 293 nemlig indseilngen norden- og søndenom 1S’klinna; dog er der her 7 a 8 sjømile fra de ytterste grunde og til sikker havn. Norden- for og søndenfor Sklinna er vistnok forskjellige indløb fra havet, men disse indløb er trange og vanskelige og bør kun benyttes i nød. De ytterste skjær og øgrupper er næsten alle lave og vanskelige at kjende og kan ikke tjene til sikker veiledning, naar man ikke har landkjending af fjeldene indenfor. Saavel paa de større øer som paa indlandet har fjeldene høist karakteristiske former og giver tydelige landkjendinger. De fleste af disse fjelde er saa høie, at de sees 1O, 12 til 16 mile tilsjøs, saa man kan kjende dem, førend man nærmer sig den ytterste og farlige del af skjærgaarden. De ytterste og farligste grunde bryder hurtigst med vestlig og nordvestlig vind, dels fordi disse vinde helst sætter sværest sjø, dels fordi grundene oftest falder brat af mod vest og nord- vest, hvorfor sjøen lettere bryder. Landkjendinger udfor Søndre Helgeland er først Sklinna Fra havet nordenfor Vigtenøerne sees i en afstand af 3-4 mil Sklinna øgruppe; den største eller selve Sklinna er 62 m. høi. Imod syd sees Vigtenøerne med de udenfor liggende øer og hol- mer, saaledes sydligst D Lille Valø og Store Valø, nordligst Kvalø, som har en jevn høide. g Langt ind over Vigtenøerne paa fastlandet sees i klart veir Galtenfleld (ved Namsenfjord); det er høit, kuppelformet, med brat affald mod syd- Nordenfor Vigtenøerne sees paa indlandet Værumsnubben, en rundagtig kolle, over det øvrige land. Nordenfor sees Leka, 422 m. Midt paa denne ø og noget høiere end dens øvrige klipper ligger en spids tue, den trigonometriske varde. Indenfor Leka ved Bindalsfjorden øines høit og kjendeligt Heilhomet, der naar l O63 m.; det er spidst og hornformet og synes dobbelt saa høit som det underliggende land. Fra denne kant sees, for- uden det høieste Heilhorn, tre noget lavere, spidse tinder tæt ved samme, men disse, der er dele af samme fjeldgruppe, gaar i ét og bliver ukjendelige søndenfor Vigtenøerne Imod disse fjeldtinder sees Gutvikjjeldet, 594 m., langstrakt og rundagtigt affaldende imod nord; dette ligger paa sydsiden af indløbet til Binda1sfjorden. Længere mod nord sees Trælneshat- ten, 565 m., ogsaa kaldt Trælnesakslen og Trælnesjjeld, som en flad top, noget over den øvrige fjeldstrækning; dernæst .4ndals- hatten, 962 m., høi, spids, paa begge sider skraat nedadgaende. Mellem dette betydelige fjeld og Vega bliver Høiholmtindeme, 956 m., synlige, de fortoner sig som fire spidse og høie tinder, de to midterste ligger hinanden nærmest. De to fjelde paa Vega, nemlig Gulsvaagjjeldet, 7Ol m., og
