I-IAVET OG FJORDENE. 289 Farten aftager nu temmelig raskt igjen, medens bagevjen samtidig trækker sig vestover, indtil hovedstrømmen ved af-1 ebbe (fig. 7) atter skifter, nu ogsaa først østligst, senere vestenfor, og ad samme vei, nemlig med solen. D Ved lavvande (fig. 8) har den indovergaaende strøm opnaaet sin største fart under land, medens den midtvater tiltager i styrke helt til Vi flod. Naar der fiskes sei i Mosken, og strømmen kommer, ror de ind1til Svarvene, hvor de i magsveir kan drage baaden op. I sundene eller, som de kaldes, strømmene mellem Lofotens øer, Sundstrømmen, G-i-msøstrømmen eller Hennings-værstrømmen, veksler strømmene med flod og fjære. “ Tidevandet bestemmer strømmens sætning og skiftning og den østgaaende eller nordgaaende strøm er stærkest. I Napp- strømmen og Sundstrømmen maa strømmen til enhver tid tages i betragtning, begge strømme fornemmelig paa grund af strøm- mens styrke; i Nappstrømmen er derhos strømsætningen forskjellig i strømmens midtre og vestre dybe del ogi dens østre del under land og mellem holmerne. Strømmen skifter midtfjords og langs vestre land ved halv sjø og sætter nordover under flodtid og syd ved fjære. Strømmen langs østre land skifter som oftest med tidevandet og sætter nordover fra fjære til flod og sydover fra flod til fjære. Dog er dette underkastet mange variationer, eftersom der er stor eller liden vandstandsforskjel. Strømmen er i Nappstrømmens sydlige del, søndenfor Napp, ikke paa langt nær saa stærk som i den nordlige del. Ligesom strømmen kan være forskjellig, kan vindretn“ingerne være ganske forskjellige midtstrøms og under land, især under østre land, hvor det kan hænde, vinden blæser i en retning modsat af ret- ningen midtfjords. Dette er da især tilfældet under østlige vinde. Vestlige vinde tager stærkest længere nord i strømmen opimod gaarden N app. Sundstrømmen, der skiller mellem Moskenesø og Flakstadø, har liden interesse for skibsfarten, da den i den nordlige del er saa grund, at den ved lavvand ikke kan befares af andet end baade. En ganske smal rende med godt 2 fod vand gaar nær- mest vestre land, og det er hele farvandet, resten er aldeles opfyldt af store stene og ellers næsten tør ved stor fjære. En dæksbaad, der ved høivand vil passere her, maa have sikker kjendtmand ombord, da fartøiet, i tilfælde det skulde støde paa en sten, paa grund af den voldsomme strøm vil være ilde faren. Paa de fleste steder, hvor der er bebygget, er god havn. Man bør passe paa at ligge, saa landet beskytter for strømmen. Nappstrømmen er stridest i Gabet. Ved spring-tid løber strøm- men som en elv. Mod strømmen kan aldrig krydses, ei heller 19 - Nordlands amt I.
