272 NORDLANDS AMTɔ Tabel over temperatur og saltgehalt:
f Hele i Lofoten V Ud for Salt-enfjord ] Heh I Lofoten P Dybde, hvorfra in-oven N 20de juli 189o. 20de Sept. 1895. j 9de april 1896. er taget C Salt- Tempe
- Salt- W Tempe-
[ 8alt- Tempe j geha1t. ratur. gehalt. ratur. 1 geha1t. ratur. oZ00 o oZ‘o0 o U oZo0 o O m. . . . 1: 32.os l4.ss 32.1o 9.4s 32.u 1.so l0 » . . i 32.2a l4.2o 32.-is 9.eo j 32.oo 2.os 20 ɔ . . j 33.:ɔa 12.oo 32.eo l 9.so l 32.n 3.a-: 30 » . . J 3„4.14 8.2o ; 32.u’ 9.so J 33.s9 3.-ro 4O » . . 35.o9 6.9s i 33.e1 - l 33.so 3.9s 60 ɔ “. . 35.2s 5.ae j 33.u l0.oo - - 80 v . . Þ 35.2a 5.2o W 33.9-1 i l0.oo - - 1oo » . . . W - - W - j - as.cc 4.cɔ l20 » . . . ;* - - i 34.u i 7.so „ --. - 150 » . . . 35.u 6.xo 1„ - - 34.1o 5.9s Disse 3 rækker kan ansees og vinter. Karakteristisk for sommer er: for typiske for sommer, høst Km-ven for 35 pro mille Salt stiger op til 30-40 m. Vandet med 35 pro mille Salt har lav temperatur, efter dr. Ifiorts mening som følge af den foregaaende vinterkulde, der- for ligger minimum i ca. 80 m.s dybde. Varn1en begynder at forplante sig mod dybet ovenfra. Karakteristisk for hesten er: 35 kurven begynder at synke mod dybet. W Varmeu forplanter sig nedad, saaledes at man i september finder 1OÓ paa 80 m.s dybde, medens her i juli kun fandtes 5.20. Karakteristisk for vinter er: 35 og 34 kurverne synker endnu dybere. Temperaturerne er paa større dybde (ca. 20O m.) i regelen 6.5, undertiden 7Ó. Herfra aftager den mod overfladen. Der er store forandringer i varmegraden i de forskjellige aar, alt efter- som større mængder koldere og ferskere vand leirer sig ovenpaa 6--7 gradersvandet. 1)erfor kan temperaturen i overfladen i februar-marts variere fra 5Ô-00, hvorpaa de i Lofoten fore- tagne temperaturmaalinger giver talrige eksempler. Som de anførte tal viser, er der i de dybe fjorde i Nord- land en temperatur paa noget over 6Òj paa dybet, og dette gjæl- der de fjorde, som er afstængt fra det dybe, kolde oceanvand, og hvor det atlantiske vand let kan finde veien ind. Der er nogle sidefjor(le, der er delvis stængt fra havet eller fra hovedfjor- dene, saaledes at atlanterhavsvandet ikke har saa let for at strømme ind i mængde, og i disse er der paa dybet et koldere vand.
