270 W NORDLANDS AMT. en vis temperatur, omkring 50 C., saaledes at der ved hjælp af dybvandstermometre skulde være veiledning at finde for fiskerne. “ Allerede Leopold von Bu(“h skriver i 1807 om skreistimerne: Hvorfor’maa de nærme sig bankerne ved land, over hvilke havet dog endnu staar 60 og 80, ja over 100 favne høit? Søger de ved Vaagan et varmere vand i denne legetid? Thi muligt var det, at sydstrømmen langs kysterne herop opvarmer vandet betydelig. I Raftsundet fandt opsynschef C. Knap 14de marts 1884: Dybde i favne. Temperatur i gr. C. O . . . 2.9 1O . . 3.3 20 . . 3.6 30 . . 3.8 40 . . 4.:3 50 . . 5.3 6O . . 5.7 7O . . 5.8 80 . . 5.9 9O . . . . . . . . 6.3 Her er i marts maaned stadig stigende temperatur mod dybet, og de efter offentlig foranstaltning af premierløitnant Gade foretagne temperaturmaalinger har vist, at det er en almindelig regel i den tid, skreifisket foregaar, at temperaturen stiger mod dybet. For-øvrigt kan der være temmelig stor forskjel paa tempera- turen og paa dens fordeling paa dybet. Det viser sig saaledes f. eks., at i de 272 lodninger for temperaturmaalinger, som blev foretaget i 1891 ned til dybde paa noget over 100 favne, er der intetsteds fundet en temperatur saa høi som 70, medens der af de i 1892 foretagne 286 lodninger er hele 55, som viser tempera- turer over 7Ó. Temperaturen er i 1892 gjennemgaaende høiere end i 1891 i dybde paa 40 favne og mere og med bratte over- gange, saaledes som f. eks. temperaturen ved afgangen af Svolvær- bakken med dybde 81 favne viser (pag. 271). I l892 er temperaturen under 50 favne 7Ó, medens den i 1891 intetsteds naar over 5.5, og der er i 1892 stærke sprang i temperaturen, saaledes fra 29 til 39 favne helt ifra 3.0 til 6.7. Det er eller har været en almindelig mening, at der som regel fiskes bedst skrei i vand, som holder en temperatur om- kring 5’. De ovenfor nævnte talrige lodninger er foretagne for at
