266 ’ NoR1)I.AN1)s Au-r. samme temperatur, eller desto høiere er egenvægten. Egenvægten bliver større og større, jo lavere temperaturen bliver; koldt vand er tungere end varmt. Derfor vil varmt og ferskt vand bestandig flyde ovenpaa koldt og sa1t. “ Havets temperatur om sommeren udenfor Lofoten og Vester- aalen viser disse tal: I det Norske hav midt imellem Jan Mayen og Vesteraalen (paa 70Ó 23‘ n. br. og 20 30‘ ø. f. Greenwich) er havets dybde 32l9 m. og temperaturen var 26de juli 1877 paa bunden + 1.17Ó C. Her er følgende temperaturer i følgende dybder: Dybde i m. Temperatur i gi-. C. O . . . . . . 8.0 37 . . . . 7.8 9l . . 5.5 183 . . 4.8 274 . . 4.2 366 . . 3.7 549 . . 732 . . 3.0 914 . . 2.1 1097 . . O.6 1 28O . . + O.2 3 2l9 . . . . . + 1.17 Hvis vi herfra seiler indover mod Vesten-aalseggen, der hvor denne begynder at hæve sig fra det store havdyb (paa 69Ò 25‘ n. br. og 13“ 49’ ø. f. Greenwich), da er temperaturen paa bunden i 1443 m.s dybde +1.19Ö C., men i overfladen-sammesteds 3dje juli 1877 9.8Ó C. Seiler vi saa længer øst, saa at vi kommer op for eggen (til 690 12‘ n. br. og l4Ò47‘ ø. f. Greenwich), saa er her en dybde af kun 148 m., og følgende temperatur 2den juli 1877: Dybde i nl. Temperatur i gr. C. O . . . . . . . 9.1 37 . . . . 5.2 91 . . 5.2 148 ............ 5.3 Det vil sees af disse temperaturiagttagelser, at der paa Vesteraalseggen om sommeren i havet er forskjellige temperaturer, fra 90 C. i overfladen til kuldegrader i dybde over lO00 m. De fiske, som opholder sig paa denne bratte havbrun, havbakke eller skraaning, kan, idet de stadig holder sig nær bunden langs skraaningen, finde den temperatur, som passer bedst for dem, eftersom de gaar op og ned, og dette er vel en af grundene
