244 NoR1)I.AN1)s AMT. Beierelven i Beieren ......... . lO52 Vatnebygdens vasdrag i Fauske og Saltdalen . . 101() Fusta i Vefsen og Hatfjelddalen ..... 538 Bindalsaaen i Bindalen ........ 52O . Aa-P-lige ne(lb(1rhøider i I896-19Oó‘: Kapskarmoen i Vefsenelvens nedslagsdistrikt . . l 19l ml11. Hatfjelddalen » -»- . 1 208 » Kroken » -»- 547 » Holmsletten » Røssaaen ne(lslagsdistrikt 108l » Tustervatn » - » - . . 819 » Besse(Iør » -»- . . l 25l » Umbugten » Dunderlandselvens nedslagsdistrikt 817 » Baasmoen » -»- (l 456) » Grønli » -»- 1 486 » Bjellaaneset » -»- 1 136 » Nesne ............ (1 3l4) » Rede ............. (1 256) » Moldjorden i Beierelvens nedslagsdist1-ikt . (1202) » ’I’ollaaen » -»- (680) » Graddis i Saltelvens nedslagsdistrikt . . 564 » Bodø .............. 1 l06 » Sulitelma i Vatnebygdelvens nedslagsdistrikt . . (l O49) » Kraakmoen i Sagvøtns -»- . 1244 » Fagernes ............ (456) » Svolvær . . 1 44O » Skomvær . 494 » Raavold . . (l 086) » BarkeStad .............. (1 312) » De stationer, for hvilke der ikke foreligger iagttagelser for hele aarrækken 1896-l905, er betegnet med en parenthes. Størrelsen af elvenes nedslagsdistrikter er angivet, ligesom inden hvilket nedslagsdistrikt vedkommende station ligger. Ved hjælp af disse tal kan man faa et tilnærmelsesvis tal for vand- mængden i elvene. Regnhøiden er meget forskjellig paa de forskjellige steder; den er mere end dobbelt saa stor i Svolvær som paa Røst; det kommer-“deraf, an de varme, fugtige sydvestlige vinde i Svolvær kondenseres mod de høie, ofte snedækte fjelde, medens den fug- tige luft stryger hen over det lave Røstland, uden at dens vand- dampe kondenseres i den grad. 0verhovedet er det den milde, fugtige havluft, som kommer ind mod de snedækte, høie fjelde
