AARSTlDERNE OG VEIRLIGET. 235 lynene og haglveiret op, men stormen stod ved. Dette uveir betegnes som djævelsk rædsomt; man frygtede for, at intet byg- værk kunde staa, og især taarnet, der rager saa høit op og er sammensat af støbte jernplader, der er skruet sammen. Havet var forfærdelig oprørt. Sjøen brød overalt, og sjøspruten stod paa vinduerne, skjønt huset ligger langt fra sjøen og høit oppe. Sjøstænket stod lige paa taarnets lygteruder. Vrag-et af en lister- baad fandtes splintret til pindebrænde; baadens mast med seil og rig og hele stævnen samt ankeret og flere favne kjætting var slynget langt paa land, det massive stævnjern var vredet som en korke.trækker, baadens baand og bordklædning laa strøet hele stranden bortefter, sønderslaaet, saa man knapt kan sige, hvad farve baaden havde havt. Storm med orkanbyger holdt paa at rase uafbrudt nat og dag, medens regn og hagl piskede paa ru(lerne næsten uden ophør-. Den l5de februar kom en listerbaad med postføreren, trods stiv kuling og høi sjø, ud mod Skomvær. At lægge til var der ikke tale om, da dragsuen gik voldsomt mod landet; saa for- søgte de at ankre saa nær opunder, som man kunde tro sig til, og en jolle sattes ud for at faa et taug iland. Denne gang lyk- kedes det; nu reiste jollen tilbage for at hente proviant og“post, og da de kom nær ved land, holdt folkene paa aarerne og pas- sede paa det beleilige øieblik for at lande. Og folkene paa land stod færdig til at gribe i. Ret som det var kom jollen paa (lragsuen, hurtig gribes i af alle kræfter, og da den næste dra-gsu kom, var jollen paa land med dens besætning. Om aftenen brød uveiret atter løs. Det var 189O--9l uafladelige storme fra oktober. Her var overmaade sjelden en klarveirsdag. Der var kun 23 godveirsdage i l89O, efter sønde11fjeldSk maalestok. Der var fisk i massevis paa grundene omkring Skomvær, men det uafladelige uveir gjorde, at det var sjelden, man turde vove sig udpaa, thi som oftest gjorde dragsuen det umuligt at komme af 1andet. I marts kom postbaaden igjen og skulde med varer og folk heises op paa land i en stor heisekran nede ved stranden. Der blev kastet en solid taugstrop til baaden med kranens kjæt- ting. De i land tog til at heise, hvad de orkede, 3 fyrbetjente og kvinderne Baaden var snart oppe paa bryggen, men da sprang stroppen, og baaden faldt i fjeldet, saa nagler og baand brast, og baaden fyldtes hurtig; men de fik tag i tauget, og baaden kom ind paa grun(lt vand. Baaden kunde umulig bruges, og postfolkene maatte blive, til veiret bedagede sig, saa de kunde vove farten ind til Røst paa en mindre baad. I ældre tid pleiede de i Nordland at spaa vindretningen ved hjælp af en udstoppet lundefugl, som hang i stuen. Fore- staaende forandringer af vind mærkedes da, idet vinden vilde
