226 NoB1)1.AN1)s AMT. Desuden indtræffer næsten altid ved Sankthanstider koldt veir med regn, som varer maaneden ud. D V Vaaraannen begynder mellem 14de og 16de mai. Gjøken kommer 23de til 31te mai, steinskvætten 20de til 25de mai, sandsvalen 26de mai til 1ste juni. Birken faar i almindelighed løv i begyndelsen af juni, undertiden i de sidste dage af samme maaned. Heggen blomstrer i den sidste del af mai. Haren be- gynder at blive graa midt i mai. I Junkerdalen i Saltdalen kan vistnok sommervarmen stundom være generende, indtil nær 30Ô C., som i l897, men selv i den bedste sommertid kan der falde sne, som i l899, da fjeldene allerede i begyndelsen af august dækkedes af nysne næsten ned til trægrændsen. Slaataannen begynder i Saltdalen sidst i juli. Skuraannen mellem 1Ode og 26de august. Drager skuraannen ud i septem- ber, da er det ikke noget godt tegn, thi da vil kornet gjerne fryse. Høsten begynder med september. Bringebærene er da modne. Da varer det ikke længe, før løvet gulner. Den første sne paa høifjeldet falder mellem 24de august og 3dje oktober. Første sne i dalen 6te september til 2den november. Græsset paa poteterne fryser fra 1ste til 27de september. Alt dette gjæl- der Saltdalen. e Sidst i november begynder dagene at blive betænkelig korte, idet solen kun viser sig et par timer over horiZonten, og nu gaar det stadig nedover, indtil den nordlig i amtet en vakker dag ved middag kun stikker saa omkring halvdelen af sin straa- lende skive frem, for næste dag at blive aldeles borte. Da gaar der et suk gjennem naturen; men til erstatning og erindring kaster solen endnu hver dag ved middagstider et rødgult lysskjær fra syd. Denne sammenhængende morgen- og aftendæmring er mørketidens dag. Det er saa lyst, at alt nødvendigt arbeide baade ude og inde kan udføres uden lys. Kun paa en graaveirs- eller uveirs- dag kan man blive nødt til at lade lampen eller talglyset brænde uafbrudt Der er dage, da stormen under hyl og voldsomme tag faar stuen til at knage, og det ryster, saa man hvert øieblik venter, at taget skal fare afsted, og sneen fyger saa tæt, at man nødig aabner en dør, og den tager bort det før svage dagslys. Paa en saadan dag er mørketiden uhyggelig. Men i klart veir, naar Stjernerne tindrer paa den mørke nathimmel, og maanen kaster sit skin over de drivende hvide marker og fjeldtinder, da kan vinternatten være vakker. Naar nordlyset i den lange Vinternat skyder flammer i hvidt, rødt, gult og grønt henover den hele himmel, og man synes, det knitrer omkring sig, da fortjener Haalogaland navn af de høie luers land, som det er forklaret Sommeren og de lyse nætter giver i ikke ringe grad erstat- ning for vinterens mørke, og sommernætterne i godt veir er paa
