Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/233

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

220 NORDLANDS Amt Sørfolden ....... . - 2 Saltdalen . . . - 2 Hammerø . . . “ - 3 Lødingen . . . - 4 Dverberg . . . - 4 Tysfjord . . -- 6 Evenes . - 7 Ankenes . . - 1O Narvik .......... - 1 O FIOd Og fjæICe, haV11etid. En undersøgelse af tidevandet i Norge blev, efter meddelelse af observator .]. Fr. Schroeter, foretaget 8de-28de juni 1835 efter Opfordring fra det engelske admiralitet paa 24 punkter af kysten fra Svelvik til Tromsø. Man fandt, at forskjellen mellem høi- og lavvand stiger, jo længere nord man kommer. Ved Tromsø er den største forskjel mellem høi- og lavvand 2.7 m., den mindste forskjel 1.2 m., ved Titteren (Frøyen) henholdsvis 2.1 m. og 0.9 m., ved Bergen 1.4 m. og O.6 m., ved Stavanger 1.1 m. og 0.5 m. Ved Lindesnes derimod er der ingen forskjel; følger man Skagerakskysten bliver den igjen større, saaledes ved Arendal 0.3 m. og O.1 m., Hval- øerne O.4 m. og O.1 m., Svelvik O.4 m. og O.1 m. Tiden fra maanens kulmination til paafølgende høivand kaldes havnetiden. Den gjennemsnitlige værdi af havnetiden vokser nordover langs vestkysten; ved Stavanger er den omkring 1O t., ved Kristiansund N. 1O3Z4 t., ved Munkholmen 11ïZ4 t. og ved Tromsø 1ïZ4 t. Flodbølgen stævner ind fra sydvest, naar kysten ved Skudenes og gaar nordover, saa at den er i Tromsø 3 timer senere end i Stavanger. “ Ifra 1870 opstilledes paa flere steder apparater til maaling af forskjel paa flod og fjære. Forskjellen paa “flod og jjære er i Nordland maalt i Kabelvaag fra 1881---85. I Bodø og Finneide i bunden af Skjerstadfjorden blev apparatet opsati 1895 og1896. Maanedøgnet er gjennemsnitlig 5O minutter længere end et middelsoldøgn, eller, hvad der kommer ud paa det samme, maanen kulminerer gjennemsnitlig l time senere end solen for hver 1.2304 dag efter nymaane. Maanens flodbølge og solens flodbølge vil som regel ikke indtræffe sam- tidig; men to gange i maanede11, omkring fuld- og nymaane, vil de gaa sammen, og man har da den høieste flod, springflod; om- kring første og sidste kvarter vil de direkte modvirke hinanden, idet da solfloden falder sammen med maaneebben; man har da den laveste flod, nipflod. Springfloden er desto større, jo nærmere maanen er jorden, desto mindre, jo længere den er fra jorden, og floden bliver