Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/215

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

202 NORDLANDS AMT. l hullet i en høide af omtrent 140 m. o. h. er den bedste udsigt ind gjennem-hullet. Torghathullet er 16O m. langt, men fortsætter mod nord- nordøst og sydsydvest som en kløft, saa at den hele længde, i hvilken havet har arbeidet sig igjennem fjeldet, bliver omtrent dobbelt saa lang. Hullets form nærmer sig firkantens. Hvor hullet begynder mod nordnordøst er det omtrent 2O m. bredt, i midten af hullet er der noget smalere, omtrent 12 m., og saa bliver det atter videre, henimod 25 m. mod sydsydvest. Bunden er dækket af ur og meget ujevn, dybest i det midtre parti og hæver sig mod begge aabninger. Enkelte af blokkene er meget store, men ofte smaa. Taget er ujevnt, og de skarpkantede stene paa bunden er i tidens løb faldt ned fra taget. Ogsaa nu falder ofte sten ned. Hullets høide eller høiden fra gulv til tag er forskjellig. Ved den nordnordøstlige in(1gang, hvor der ligger ur paa bunden, er høiden omtrent 25 m., men høiden fra det faste fjeld igu1vet til det faste fjeld i taget bliver følgelig høiere. I den midtre del, hvor bredden er omtrent 12 m., er høiden omtrent 38 m., men ved den sydsydvestre aabning er høiden størst, hele 75 m. Ved den nord-nordøstlige aabning er bundens høide over havet øverst paa 11ren 140 m., men hulens bund længer inde ligger omtrent 11O m. o. h., og saa stiger bunden igjen til lidt over 12O m. o. h. At Torghathullet er dannet ved brændingernes arbeide mod kysten efter svaghedsflader, er antydet først derved, at det ligger nogenlunde i samme høide som den gamle strandlinje paa dette sted, videre derved, at fjeldsiden i hulen paa sine steder er glattet, saaledes som tilfælde ofte er mod det aabne hav, og endelig er det havets brændinger, som ogsaa nutildags pleier at udarbeide lignende huler i havets niveau, hvorpaa særlig Færøerne, men ogsaa vort eget land, paa mange steder giver eksempler. Nær Torghattens hul og omtrent i samme høide som dette er der nogle andre huler og andre af havets brændinger udarbei- dede kløfter. I kløften mellem selve Torghatten og Lille Torg- hatten ligger en betydelig mod nordøst gaaende hule, Svar-tholet, omtrent 1()O m. o. h. Den er temmelig høi i forhold til bre(lden, snævrer af indad og er dannet efter en lodret spalte, der sees i taget. Bunden er ur med blokke. Væggene viser afglatning og afrunding samt jettegrydelignende fordybninger. ilIildaholef, 48 m. dybt, ligger øverst i en urfyldt kløft nord for Lille Torghatten og gaar ca. 5O m. mod sydsydvest. Hulen er høi i forhold til bredden og snævres gradvis sammen indad. Fra mundingen gaar man ned en steil ur, saa følger en opadskraanende flade. Allerinderst er der fast fjeld i