2O0 NORDI‘ANDS AM’I’. er hyppige i egne, hvor gamle strandlinjer er bevaret, viser spor af afglatning fremkommet ved havets bølger, og der er i nogle huler fundet boremuslinger, som lever i havet, siddende i sine smaa huller i hulerne. I modsætning til disse huler, der optræder helt ud mod havet og i mindre høider, kan huleri kalksten og underjordiske elve forekomme i alle høider, men de er fortrinsvis karakteristiske for de egne, hvor kalksten forekommer i mængde. De huler, som skyldes havets arbeide, er udarbeidet ved den kraft, hvor- med havet kaster rullestene og fjæreStene ind mod stranden, men her kommer ogsaa Vandets opløsende virksomhed ligesom luftens til hjælp. Arbeidet følger fortrinsvis svaghedsflader i fjeldet, som lagflader, sletter, kløfter og forrykninger, saa at hulerne fortrinsvis er udarbeidet efter disse. Hvis en ø har ligget saadan til, at havets arbeide har naaet tversigjennem øen, saa fremkommer en tunnel eller et hul tvers- igjennem fjeldet som det bekjendte hul i fjeldet Torghatten. Der kan ogsaa i de øverste toppe i fjeldene være huler, som er fremkomne ved den almindelige forvitring, og der kan være elve, som gaar tilsyneladende under jorden, men som i virkeligheden kun gjemmer sig i en ur, der er faldt ned i dens leie. Flere af de i dette afsnit nævnte huler vilde ved under- søgelse maaske vise sig at høre til dem, som er udarbeidede ved elvenes opløsende arbeide. Paa Romsskaalas nordvestside i Bindalen, ca. 6O0 m. syd for gaarden Otervik, er der to noksaa store huler. Den ene nede ved sjøen og den anden noget høiere op. Begge gaar ret ind i fjeldet. Sagnet nævner disse to huler som opholdssted for en nordlandsk tyvehelt eller tyveknegt Johan Blank, og de kaldes derfor Johan Blank-hulerne. Nordøst for gaarden Storeheil i skraaningen fra Rabbjffeld mod Va-sîú“eldet er en 20 m. lang hule med svag heldning mod nord. Omtrent 10 m. kan en mand krybe ind; men længer ind- over bliver hulen for smal. I nordskraaningen af T)ernlij)eld, syd for Fuglstad, er en hule ca. 4 mandslængder lang, l m. høi og 2 m. bred. I bun- den tilspidses den. Vandet, som siver igjennem, kommer op ca. 3O a 4O m. længer inde i den kløft, hvori hulen ligger. I fjeldvæggen ved gaarden Skaamrik ved Ursfjord i Vik, om- trent 15O m. o. h., er en stor hule med trang indgang, og paa østre side af Skaar[jeld i Vik er en hule, som kaldes Tyvehullet, hvor efter sagnet en røverbande har holdt til. . Paa den vestre side op for Skaarengaardene i Brø)mø sees i fjeldet et par huller, til hvilke der ikke er adkomst. Hu1let i Torghatfen i Brøn11ø herred er vel den mest bekjendte
