“ GEOLOGL 193 stenskred og sneskred, som nedenfor omtales, er væsentlig saa- danne, som har gaaet over gaarde eller bebyggede steder og maa kun opfattes som eksempler. Der er oftest 2 arter af sneskred, hvis aarsager er forskjellige. De benævnes kramskred og núøll- eller mZ]“ødl-S’k’I’(?d. Sjeldnere er en tredje slags skred, ren“deskavl eller sko-idskavl. Kramskred opstaar, naar sneen tør under høi temperatur og glider ud som sneras fra hustagene. -Denne slags skred “har oftest sine faste, aarvisse «løiper», der er kjendt i bygderne; tager de nye veie, er de meget farlige. Langs skredsiderne kjendes løiperne paa sine glatskurede, jord- og vegetationsløse, lysere striber i det haardeste fjeld. Der, hvor massen tilslut har standset og om sommeren eller høsten er borttøet, er enten en grønnende, træløs svagere skraaning, skredhjell, eller der er en vel sammenpakket, svagtheldende ur. Mange steder gaar alt skredmaterialet lige ud i fjorden eller i det dybe fjeldvand. Da driver ofte resterne i dagevis derefter omkring paa sjøen som større eller mindre, haardt æltede, smudsige og vastrukne sne- og isklumper, i Hardanger kaldt skredkly-mpe, indtil de smelter eller spredes af vind og strøm. Tildels i modsætning til mjøllskredene fører kramskredene som regel ikke stærkere snerok eller lufttryk med sig. Men desto mere tung, tordnende og alt ødelæggende er selve den styrtende masse, og desto stærkere mærkes i vide omkredse den ved skredet frembragte jordrystelse. “ Mjøllskred kan gaa, naar temperaturen er lav og under OÓ. 2Wøll, i Nordland nýell, betyder let og tør sne, og kun i koldt veir er sneen slig. Jo koldere veiret er, desto mere uberegnelig og vilter kan denne slags skred arte sig, selv paa steder, hvor enhver vilde tro sig sikker. I almindelighed har dog ogsaa disse skred sine faste løiper i skraaningernes furer og groper eller ud over fjeldsiderne, særlig der, hvor skog ikke har fundet fod- fæste. De er Sjeldnere i streng kulde og vindstille, hyppigst i vind og stærk nedbør. De kommer langs fjeldsiderne som hvide fossefald, indhyllet i hvirvlende snerøg, hvinende og tordnende som en orkan. Vind eller overflod af løs sne paa et heldende svaberg er den almindeligst forekommende aarsag. Foran og sammen med dem gaar altid et voldsomt lufttryk, der kan være forfærdelig kraftigt og ofte fuldt saa ødelæggende som selve sne- massen; de sværeste træer, .huse og stengjærder etc. feies væk som støv og straa. Man har eksempler paa, at mangfoldige tons tunge klippeblokke af lufttrykket flyttes tvers over dalstrøg langt op i den modsatte dalskraaning. Jo mere tør og let sneen er, jo voldsommere og farligere er lufttrykket. Jordvolde, stenmure, risgjærder o. lign. feies væk og beskytter ikke det mindste mod lufttrykket. Derfor bygger 13 - Nordlands amt I.
