184 NORDLANDS AMT. amt, og de er ofte tydeligere og mere iøinefaldende i disse nordligste amter end i Nordlands amt, skjønt de ofte er tydelige nok ogsaa her. “ Strandlinjer i fast fjeld er i det hele talrigere og tydeligere, jo længere nord man kommer. Der er en stor strandlinje saa sydlig som paa 0sterøen ved Bergen, videre ved Kristiansund og ved Trondhjem, i Nordlands amt er de hyppige, og i Tromsø amt og i Finmarkens amt er de almindelige og iøinefaldende. Det er især paa indsiden af øerne, i sundene og i den ytre del af fjordene, at der er strandlinjer. Paa Vega og paa Dørma f. eks. er i fast fjeld indgravede strandlinjer almindelige langs bugter og sunde, men ikke paa udsiden af øerne ud mod det aabne hav. Paa den helt aabne kyst ud imod havet er de sjeldne; ligesaa er de sjeldne langt inde i fjordene. Fortrinsvis der, hvor der før har været sunde og bugter, er der strandlinjer. Strand1injerne antages ikke at være udarbeidede af bølge- slaget; bølgeslaget frembringer huler og steile styrtninger, men strandlj-njer’ne rn;anglhemr ud mod det aabne hav Strandlinjerne n.;.å-j- kan tænkes in.dgravede af -dJZi§?isË,J ført af havstrømme, idet de forekommer ved sundene i kyststrøgene, hvor strømmen maa have gaaet som stærkest. I fjæren mellem høi- og lavvande dannes paa Grønlands østkyst om vinteren en isfod eller isbræm, som undertiden kan være flere meter bred. Naar det begynder at tø om foraaret, og springfloden kommer, løsner isen sig og river de stene med sig fra klippesiderne, som er løssprængte af det frysende vand. Paa en af disse“ maader eller paa lignende vis kan-strandlinjerne tæn- kes fremkomne Jte;lmsan1fiarbeide med havet og is.m- Strandlinjerne kan være indgravede i forskjellige bergarter, sa-aledes i granit paa Havnøen i Tjøtta og paa Skorpen i Herø, og i Brønnø og Vik i skifere. Sædvanlig eller hyppig er der to strandlinjer, den ene høiere end den anden; om der nogensteds er tre strandlinjer over hver- andre, er vel tvilsomt. Strandlinjerne, der undertiden kan forfølges kilometerlange strækninger, synes at være vandrette, saaledes som maa forud- sættes, naar de er afsatte af havet. Maalingerne har imidlertid vist, at linjerne skraaner langsomt udover mod havet, det vil sige: landet ytterst ved kysten har steget mindre end længer inde i landet. I Tromsø amt skraaner den øvre linje stærkere end den nedre, og retningen, hvori alle strand1injer skraaner, er ud imod havet imod nord og vest. Faldet hos den lave strandlinje er i Tromsø amt i regelen omkring l minut (eller l paa 3438), medens det hos den øvre strandlinje er over 3 minuter (l paa
