162 NORDLANDS A1H“r. RanenjËjord og Dunderlandsdalen med omgivelser. Helt fra Vefsen- fjordens munding strækker glimmerskifer-marmor-rækken sig langs Ranens sydside indover. I Hemnes er der, som før nævnt, mar- mor fra Luktvatn over til Elvsjjorden og videre paa begge sider af denne fjord; hvid dolomitmarmor er der ved Seljeli med indIeiet jernmalm. Blaa er marmoren ved Vedaa ved Leirviken sydvest for Hemnes. Lys kalkspatmarmor er der ved Røssaa og Mula i Sørfjorden. “Paa begge sider af Elvsfjorden, ved Fugle- st*rand og SeOeli, samt sydover langs skaret over til Luktvatn er der et 3 km. bredt, mægtigt kalksten- og marmordrag, der ledsages af jernmalm. Mellem Elvsfjorden i Sørranen og Mo ved Dunderlandsdalens munding i Nordranen er der mægtige marmorlag paa flere steder, saaledes i Fineidj)“orden, og endelig paa sydsiden af selve Ranen- fjorden. Mægtige kalk- eller marmorlag er der ved Skamdalen, Dals- bygden, He.sjevik og Skjaanes, alt gaarde paa Ranenfjordens sydside i Mo. Tovenfleldet, grændsefjeld mellem Vefsen, Nesne og Hemnes, er vakker, lysegraa porfyrgranit. Mægtig marmor i folder gaar over Drevvasbygden og i Blaafjeldet med sine udløbere paa grændsen mellem Hemnes og Vefsen. Helfleldet i Drevjen er granit. Paa østsiden af Lukttindernes granit, paa begge sider af Røssaaen og omkring Røssvatn har glimmerskifer-marmor-rækken stor udbredelse. Øverst i Brygjjelddalen, opover mod ()kstindernes fod, de op til 1 90O m. høie fjelde i Hemnes herred, er der granatførende glimmer- skifer; i selve tinderne, der er 8 i tal, staar, saavidt iagttaget, glimmerskifer og endel gneis med nogle granitgange. ’IHnderne er paa alle sider omgivne af en temmelig vidtstrakt is- og sne- masse. Øverst i Leirdalen er ogsaa gneis og glimmerskifer, ligesaa ved IØensvatu. Fra dettes vestre ende ligger paany marmor- glimmerskiferlagene i horiZontale lag eller med svage fald hele dalen udigjennem, forbi Maal1)øtn og til gaarden Stor-B-jerka ved Sørfjo1-den i Hemnes. Fra Røssaaen gaard om Sælhornet over til Elvsfjord er der først en glimmerholdig bergart, glimmerskifer og derover hvid marmor, omtrent 20O m. mægtig. Glimmerskifer- marmor-rækken synes at falde ind under den paa det geologiske kart angivne gneis, saaledes ved ]Øerringtind og ved Almdal øst for Fustvatn i samme felt. Det synes at være den yngre gneis, som ligger over glimmerskifer-marmor-gruppen, og de høie Oks- tinder er maaske opbygget af den yngre gneis. t Fra bunden af Ranenfjorden strækker sig Dunderlandsdalen i nordøst opover til StormdaLvelvens tilløb fra nordvest, derfra bøier dalen mod øst og fortsætter saaledes indtil Randalsvolden, den øverste gaard, hvor Dunderlandselven dannes af Gubbelaaen
