GEOLOGL 149 lagrække, der fører kul, og som tilhører den formation, som be- nævnes jur-a. Endelig er der de løse afleiringer fra istiden og senere. „ De lagdelte bergarter i Nordlands amt kan efter dette deles i: G-rundfleldets lag eller den ældre gneis, glimmersk*éfer-marmor-for mationen og Sulitelmaski.fer, den yngre gneis og jurajbrmationen. Hertil kommer løse afleiringer fra istiden og senere. At adskille den yngre og ældre gneis er ikke altid let. Foruden de lagdelte bergarter er der en hel række af ikke lagdelte bergarter, om hvilke man har den forestilling, at de er størknet paa et stort dyb engang i tiden, skjønt de nu danner høie fjelde, og de kaldes derfor dybbergarter, ofte ogsaa eruptive bergarter. De er af forskjellig alder, hvilket kan sees deraf, at de gjennemsætter hverandre og undertiden ogsaa de lagdelte berg- arter, ligesom ‘ e omdanner. de lagdelte bergarter nær sin grændse. Diss agdelte bergarter er da først graniter og gab- broer, videre syenifer og mange flere, hvis man vilde inddele dem i underafdelinger. En helt omdannet bergart er serpentinen, der ikke er saa sjelden i Nordland. Grundfjeldet eller den ældre gneis, der ligger under glim- merskifer-marmor-formationen, er, som berørt, vanskelig at skille fra den yngre gneis, som ligger over. Paa den geologiske un- dersøgelses kart over det nordlige Norge er afmærket felter som grundfje1d eller ældre gneis, hvilke senere undersøgere anser for yngre gneis. Ældre er maaske den gneis, som i den ytre del af Bin- dalen danner den nordligste fortsættelse af grundfjeldet i Nordre Trondhjems amt, og som strækker sig op mod Torghatten. Som g)Zundjjeld er paa den geologiske undersøgelses kart over det nordlige Norge afsat flere større felter. Det ene stræk- ker sig fra Nordre Trondhjems amt over Børgefjeldet op mod Hatfjelddalen kirke. Et andet felt strækker sig ligeledes fra grændsen ved Nordre Trondhjems amt fra Store Majavatn i Sven- ningdalen i Vefsen som en smal stribe nordlig helt opover mod Sørflorden i Hemnes i Ranen, dog afbrudt af granit. Det tredje, største felt strækker sig fra Røssvatns nordøstende, øster-bugten. til den svenske grændse og breder sig indover omkring Okstin- derne i vest og nordøstover til Mo i Ranen til graniten der mel- lem Kobbervatn og Kjerringvatn. Det er dog tvilsomt, om disse felter har saa stor udbredelse, og det er ogsaa tvilsomt, om ikke store dele af dette «grundfjeld» er yngre fjeld. Paa de fleste steder, der er aflagt som grundfje1d, optræder gneis, graa og rød gneis, med glimmerskifer, kvartsskifer, hornblendeskifer og kvartsit. De lagrækker, som ligger over og er yngre end gr1mdfjeldets lag, bestaar som nævnt hovedsagelig af glimmerskifere, krystal- linske kalkstene eller marmor, og disse lagrækker er benævnt
