118 NORDLANDS AMT. randen øst for Glaamaaga er der gneis og glimmerskifer med kalksten. g
“er ,dalt ved en mod nordnordøst gaaende dal, der
gjen11emstrømmes af Glaamaaga, der, som nævnt, falder ud i Langvatn i Mo. Hvor denne dal ender mod nordøst er der over vandskjellet ikke langt til det store vand Storglaamvatn, 509„ m. o. h., der gjennem Fykanaaga har afløb til Glaamjjorden i Melø. Der bliver paa den maade i virkelighedenkto adskilte bræer, som begge bærer fællesn?1-v;net Svartisen ’’’’“-“‘“-“’‘*=-----Y Den trange dal, som“ deler Svartisen, og hvori Gla“amaaga rinder, har for største delen utilgjængelige sider. Ned i denne dal sender Svartisen flere bræer, og enkelte gaar helt til dal- bunden. Den største er bræen fra den vestlige del, Flatisen, hvilken bræ paa begge sider, nordsiden og sydsiden, omgives af styrtbratte, ufarbare vægge. Svartisen vest for Glaamaagas dal er omtrent 261 km.9 stor og den østre del 228 km.2, tilsammen 489 km.9 Af den vestre del tilhører 64.2 km.9 Mo herred, af østre del l85.4 km.Z Mo herred. Den vestlige del af Svartisen er 27 km. lang fra sydsydvest til nordnordøst; den største bredde fra vestnordvest fra Engen- bræen i Holandsfjorden til Glaamaaga er 17 km., men den gjen- nemsnitlige bredde er mindre, mellem 9 og 1O km. Den østlige del er 23 km. fra sydvest mod nordøst, maalt fra Østerdalsisen i Mo til bræen øst for Storglaamvatn. Bred- den er forskjellig; den gjennemsnitlige bredde er ogsaa her 9 til 1O km. Her skal først omtales Svartisens vestre del.. Vestlig paa halvøen mellem Melfjord og dens sidefjord Nordfjord ligger i Rødø Skaviktinderne, hvis nordskraaning er dækket af en 3.2 km.Z stor bræ med steilt fald. Denne Skaviktindernes bræ er vistnok ikke helt sammenhængende med Svartisen, men kan dog betragtes som dens vestlige fortsættelse. Skaviktindernes nordvestligste top er l272 m. høi, den midtre 1319 m. og den sydøstligste 1276 m. Den sydøstre top har styrtbrat heldning mod øst til Stelaavatn. Noget vest for Skaviktinderne hæver sig Hellertind, 1090 m., som en steil iøinefaldende top. “ Vestligst paa Svartisen i Rødø ligger over isen Svartisheia, en fremtrædende top med trigonometrisk varde, 1471 m. o. h. Tinden falder steilt af mod vest til Stelaavatn, 659 m. o. h., hvilket ligger i en dyb botn. 1.5 km. nordøst for Svartisheia ligger op paa Svartisen Rødø herreds. høieste navnløse top, l502 m. o. h., en kolleformet kolos, forholdsvis flad ovenpaa Den kan bestiges fra sydøst og nord- vest. Noget øst for denne top ligger i Svartisen paa grændsen
