116 NoR[)1.AN1)s Amt østlig for denne er bræen fuld af sprækker, men alligevel nogen- lunde let farbar fra øst til vest, da den er temmelig flad. En liden isbræ gaar i Nesne fra Høgtuvbræen ned i Øster- dalens øverste ende. Den er meget brat, men dog farbar. “ “--1S’vartisen er den Hstørste isbræ i det nordlige Norge og den næststørste i landet. gJostedalsbræen er 855 km.2 stor,-eller om de tilstødende ismarker*regnes med, 1252 km.2 Svartisen udgjør, de omliggende isolerede bræer ikke medregnet, efter gradafdelings- karter-ne 489.2 km.2, hvilket areal er fordelt paa herrederne Mo, Rødø, Melø og Beieren. Om Svartisen skriver Petter Dass i Nordlands trompet: Jeg har og fornummet i Rødøens Gjæld Skal ligge særdeles et snedækket Fjeld, Som lige fra øverste Tinde Og ganske herneder til dybeste Strand Ei vises en Flække, saa stor som et Spand, Som sneløs og bar er at finde; - Og var det alene ved Vinterens Tid, Da var det ei sælsomt, at Klippen var hvid; Men Sommer og var-meste Dage, Naar Solen til høieste Trapper opgaar, Snefonnen i ligedan Skikkelse staar-, Kan ingen Forandring paatage, Da dog at de Fjelde, som ligger i Ring For Sø11den. for Norden og run(len omkring, Omvexle sin’ vanlige Klæder. Vargas Bedemar, som reiste i Norge i aarene 181O-1812 og i 1814, beskriver de fra Svartisen iHolandsfjorden gaaende bræer. C. de Seue maa1te i 1873 isens bevægelse ved den store isbræ, der kommer ned i Svartisvatn, og bereiste egnene i syd og øst for Svartisen. Charles Rabot, som reiste her 1881, har beskrevet Svartisen i En dte au-dessus du (“erCle polaire. I 189O og 1891 bereiste J. Rekstad Svartisen og har beskrevet den i Arkiv for mathematik og naturvidenskab, 16de bind. Arealet af Svartisen er fordelt saaledes: Km.9 I Mo herred ........ 249.7 I Rødø herred . . 46.7 I Melø herred . . 172.2 I Beieren . . . 20.6 489.2 Arealet er, som nævnt, meget mindre end Jostedalsbræen, men meget større end lC’olgefonnens, hvis sne- og isdækkede over- flade udgjør 28O km.’2
