NATURLIG BESKAFFENHED. I07 bredde 2O, 3O, 40 km. i amtets sydlige del. Det ligger ikke helt vandret; i de ytterste skjær er høiden liden, ja undertiden synes selve strandfladen at ligge under havet, men længer øst kan strand- fladen naa en høide af 4O til 5O m. o. h. Inde i de trange fjorde er der som regel ingen strandflade, dog optræder den vel udviklet paa sine steder langs Vestfjorden; den er saaledes vel udviklet i Steigen ud for Engeløen. Hen- ningsvær og nogle af vær-ene paa kysten langs Vestfjorden i Lofoten ligger paa strandflade, om den end ikke er bred. I det hele synes denne flade at have hjemme langs kyster, der er skuret af is. Strandfladen er opfattet som fremkommet ved havets arbeide mod kysterne, idet brændingerne i forbin- delse med forvitringen under en noget høiere stand af havet har virket til dannelsen af dette ujevne forland, som strand- fladen- er. De høie fjelde, som staar igjen paa de større øer, er da de rester af modstandsdygtige bergarter, som er 1evnede. Uneg- telig har de høie klipper paa Sanna, paa Trænen, Nykerne, paa Røst og andre obeliskformede klipper ud imod det aabne hav, faaet sin form ved havets arbeide, og hvor deslige klipper hæver sig over det lavere land, ligger det unegtelig nær at opfatte hele landskabets form som fremkommet ved havets arbeide. Den vanskelighed, at strandfladen ligger høiere længer østlig, kan man komme fra paa den maade, at man lader landet sænke sig, saaledes at havet først udarbeider strandfladen ytterst mod havet og saa, idet landet lidt efter lidt sænker sig, indover; der er brugt billedet af, at havet virker som en fil, der altid holdes vandret, og saa filer af alt det, som ligger i eller nær havets niveau i en bredde lig strandfladens, 20, 30, 4O km. Denne forklaring af strandfla-den støder imidlertid paa ad- skillige vanskeligheder. De tusender af øer og strandfladens land i det hele har den form, som er eiendommelig for isskurede lande; øerne har sine skuringsmærker og de har den tilrnndede form, som er sammenlignet med hvalrygge, og som er eiendommelig for isskurede lande. Dette er almindelig erkjendt. Denne van- skelighed kommer man fra ved at lade havet udarbeide strand- fladen før istiden eller under istiden, og saa lader man øerne faa sin form bagefter under et sidste afsnit af istiden. Men strandfiadelandet har sine bækkenformede fordybninger i form af indsjøer og i form af fjorde, ligesom andet isskuret land, og disse former er nu almindelig erkjendt som fremkommet ved isskuring eller ved isbræers arbeide. Paa de bitte smaa, til- runde(le knauser er der ikke plads til store indsjøer, men de smaa øer omkrandser ofte bækkenformede fordybninger, og hvor øerne er større, har strandfladen, som andet isskuret land, sine indsjøer.
