NATURLIG BESKAFFENHED. 99 paa Andøen (i firkanten mellem 69Ó1O‘-69“ 20‘ og 5Ó-5o 3O‘), tilhører Lofoten og Vesteraalen. Lofoten ligger i det hele paa- faldende til, skilt som den er fra fastlandet ved den arm af havet eller fjord, som kaldes Vestfjorden, og med høie tinder langt i vest. Aarsagen til denne eiendommelige form og beliggenhed af landet her i Lofoten og Vesteraalen kan neppe for tiden angives, men sikkerligen spiller det en meget væsentlig rolle, at landet for en væsentlig del bestaar af meget modstandsdygtige berg- arter, som gabbroer og granit. I det hele og store kan det siges, at Lofoten og Vesteraalen med Senjen og andre øer i Tromsø amt vender meget modstandsdygtige bergarter ud imod det vilde hav, liggende som en beskyttende høi vold mod de svagere mildere skiferbergarter indenfor eller østenfor. Et plan lagt gjennem alle de høieste toppe, saaledes som deres beliggenhed er angivet paa pag. 95, vil, som det sees, vise en heldning mod vest. Hvis man fortsatte disse rækker af høie toppe østover ind i Sverige, vilde man sikkerligen som regel finde en skraaning mod øst til den Botniske bugt. Mange fjelde be- staar af lagdelte for-mationer, der er dannede under vand, oftest under havets overflade, og naar disse lag nu ligger i betydelig høide. saa tør det sluttes, at der engang har fundet en hævning sted. Men samtidig med denne hævning har der, ialfald i store dele af Nordland, fundet sted en foldning og sammenskyv- ning af lagene. Den her omtalte hævning af landet og sam- menskyvning af lagene, hvis egentlige aarsag ikke med sikkerhed kan angives, maa antages at have spillet en væsentlig rolle i be- stemmelsen af landets oprindelige form, idet skraaplan mod øst og mod vest fremkom under denne hævning. Men de bergarter, der sammensætter dette skraaplan, kan ikke fra deres første tid af have dannet en overflade slig, som vi finder den nu. Den nuværende overflade med de enkelte fjelde, med de bratte styrt- ninger, med de talrige, dybe dale, fjerde og indsjøer er altsam- men senere arbeidende kræfters værk. Tænkes et plan lagt gjennem de høieste toppe (pag. 95), saa vil dette, som berørt, danne en skraaning mod den vand- rette flade; skraaningen vil snart være over snart under en grad og skraaningens retning er mod vest eller vel rettere mod vest- nordvest. Skjæringslinjen gjennem et mod vestnordvest skraa- nende plan og havet vil komme til at gaa mod nordnordøst, og i virkeligheden gaar ogsaa den almindelige kystlinje i Nordland mod nordnordøst. Vandskjellet i Nordland gaar ogsaa i det hele mod nordnordøst. De allerhøieste fjelde ligger, som berørt, ikke netop paa vandskjellet, men snart vestligere i Norge, saaledes i Helgeland, snart østligere i Sverige. Grændsen mellem Norge og Sverige
