96 NORDLANDS AMT. Som det vil sees af tabellen over de høieste toppe, tiltager fjeldene i høide mod øst med en vis regelmæSSighed, indtil en største høide er naaet. Det land, hvor de saavidt regelmæssig forekommende toppe optræder, hører til det mest sønderskaarne, og havet gaar med sine arme ind til ringe afstand fra de største høider. Undtagelserne fra den regel, at det høieste fjeld i et østligere rektangel er høiere end det høieste fjeld i et vestligere, har en aarsag, som undertiden lader sig paavise. Det seeS, at de høieste toppes høider først tiltager mod øst og saa over en strækning holder sig paa en største høide; paa den anden side, længer øst, aftager de igjen; men denne aftagen længer øst falder for størstedelen i Sverige. Der er ogsaa en strækning, hvor det høieste maalte fjeld falder i Sverige; de allerhøieste fjelde i det nordlige Sverige er høiere end de høieste fjelde i det nordlige Norge, idet Kebnekaisse i Torneå Lapmark, omtrent 6O km. ret vest for Kiruna, naar en høide af 2135 m., medens det høieste fjeld i det nordlige Norge, efter de sidste maalinger, er en top paa Sulitelma, 19l4 m. De allerhøieste fjelde ligger saaledes ikke altid langs rigs- grændsen og va11(lskjellet, men i Søndre Helgeland et lidet stykke ind i Norge, og længere nordlig finder vi, som netop berørt, de aller høieste fjelde inde i Sverige Fra vandskjellet ved rigs- grændsen til Kebnekaisse er det saaledes 30 km. Nogle rækker af de høieste toppe viser paa den hele stræk- ning en regelmæssig tiltagen, og saa en begyndende aftagen, som denne mellem 65Ö -l=O‘ og 65Ó 50‘: L1Pngde øst for Kristiania 650 40‘-650 50‘ n. hr. OÓ 30‘-lo 3O m. Hysvær lo --lo 30‘ 431 » Søla lo 3O‘-2o 843 » F01’VikfjeId 2C -20 3O‘ 1 158 » Finknæet 2Ô 3O‘-3Ó 1 443 » Brurskanken 3Ó --3Ó 3O‘ 1 559 » Gjeittinden 3Ó 30‘-4O 1 403 » Krutfjeld I mange tilfælde er der en og anden afvigelse fra regelen om den tiltagende høide mod øst, hvilke afvigelser vistnok paa et par steder kan have sin grund deri, at vedkommende la11ds- del ikke er nøiagtig opmaalt, men oftest er aarsagen den, at der er andre regler, som øver sin indflydelse og frembringer und- tagelser fra regelen o1n de høieste toppes tiltagen mod øst. Her er først at erindre, at de bergarter, hvoraf fjeldene be- Staar, gjør en forskjellig modstand mod søndersprængni11g, for- vitring, overhovedet mod ødelæggelse Skiferbergarterne med kalkstene eller marmor maa i almindelighed betegnes som de, der af alle de her omhandlede stene har den mindste evne til
