82 NE1)ENES AMT. Førerne for kyStværnet blev senere dekorerede. Joh. P. Bies baadsmand Jørgen Villumsen Naksbie gjorde tjeneste som kanonér paa Biodden, men havde i hastværket glemt tøi til forladning, og de engelske baade var allerede paa skud- hold. Jørgen skar da med kniven bagdeleu af buksen paa en i nærheden staaende setesdøl, hvis øine fulgte de fiendtlige baade, og skaffede sig saaledes forladning. Skibsbyggeriet satte i den første del af det l9de aarhundrede under fordelagtige konjunkturer mange hænder i arbeide. Stedets næringsveie var sjøfart, skibsbyggeri og handel. Udførselsartik- lerne var trælast og jern. Først i krigsaarene 1809 til 18ll begyndte man at udføre trælast til udlandet. l)en trælast, som udskibedes, kom mest fra Frola11ds skoge. Grimstad var udskibningsstedet for F rolands Værks jern. Fra Frolands jernværks sage kunde trælasten, paa en fjerde- dels mil nær, føres paa elve og sjøer. Trælastudførselen fra Grimstad var i l8l7—2l ca. 100() til l40O trælastlæster aarlig. Grimstad drev indtil omkring 1880 fremfor noget andet sted betydeligt skibsbyggeri. I hele Vigkilen og paa mange andre steder stod i de dage skib ved skib paa stabelen. r Da det ikke længere var noget at gjøre med træseilskibe, slog man ind paa bygning af trædampskibe, dog i mindre ud- strækning; disse har vist sig lidet lønnende, fordi de saa hurtig forringedes. I forbindelse med skibsbygningen, som var en IØI1I101l(“lG virk- somhed, drev byen ogsaa et stort træseilskibsrederi. Da Bergen realiserede sin seilskibsflaade, kjøbte man i Grim- stad endel af disse skibe. Saasnart skibene begyndte at gaa ned i klasse, solgte man dem til Østlandet og til Sverige Her er endnu ikke saa faa skibe igjen, men alle rederes flaade er nu betydelig mindre end for nogle aar siden; de skibe, som forliser eller sælge-s, erstattes ikke længer med nye. Et enkelt jernskib indkjøbes nu og da. Da skibsbygningen maatte ophøre, skaffede mange skibs- tømmermænd sig arbeide ved at tage hyre som tømu1ermænd, andre er emigreret. Den søndenfjeldske privatbank i Kristianssand oprettede i 1899 en filial i Grimsta(l, hvilken led store tab og fremkaldte øko- nomiske Vanskeligheder blandt bønderne i omegnen. Istedetfor den gamle bygning af seilskibe, forsøgte man sig i bygning af jernSkibe ved anlæg af Hassel1;igens jernskibsbyggeri; dette tabte imidlertid paa sine dampskibe, og bedriften standsede, da kapitalen var forhrugt.
