Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/95

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

82 NE1)ENES AMT. Førerne for kyStværnet blev senere dekorerede. Joh. P. Bies baadsmand Jørgen Villumsen Naksbie gjorde tjeneste som kanonér paa Biodden, men havde i hastværket glemt tøi til forladning, og de engelske baade var allerede paa skud- hold. Jørgen skar da med kniven bagdeleu af buksen paa en i nærheden staaende setesdøl, hvis øine fulgte de fiendtlige baade, og skaffede sig saaledes forladning. Skibsbyggeriet satte i den første del af det l9de aarhundrede under fordelagtige konjunkturer mange hænder i arbeide. Stedets næringsveie var sjøfart, skibsbyggeri og handel. Udførselsartik- lerne var trælast og jern. Først i krigsaarene 1809 til 18ll begyndte man at udføre trælast til udlandet. l)en trælast, som udskibedes, kom mest fra Frola11ds skoge. Grimstad var udskibningsstedet for F rolands Værks jern. Fra Frolands jernværks sage kunde trælasten, paa en fjerde- dels mil nær, føres paa elve og sjøer. Trælastudførselen fra Grimstad var i l8l7—2l ca. 100() til l40O trælastlæster aarlig. Grimstad drev indtil omkring 1880 fremfor noget andet sted betydeligt skibsbyggeri. I hele Vigkilen og paa mange andre steder stod i de dage skib ved skib paa stabelen. r Da det ikke længere var noget at gjøre med træseilskibe, slog man ind paa bygning af trædampskibe, dog i mindre ud- strækning; disse har vist sig lidet lønnende, fordi de saa hurtig forringedes. I forbindelse med skibsbygningen, som var en IØI1I101l(“lG virk- somhed, drev byen ogsaa et stort træseilskibsrederi. Da Bergen realiserede sin seilskibsflaade, kjøbte man i Grim- stad endel af disse skibe. Saasnart skibene begyndte at gaa ned i klasse, solgte man dem til Østlandet og til Sverige Her er endnu ikke saa faa skibe igjen, men alle rederes flaade er nu betydelig mindre end for nogle aar siden; de skibe, som forliser eller sælge-s, erstattes ikke længer med nye. Et enkelt jernskib indkjøbes nu og da. Da skibsbygningen maatte ophøre, skaffede mange skibs- tømmermænd sig arbeide ved at tage hyre som tømu1ermænd, andre er emigreret. Den søndenfjeldske privatbank i Kristianssand oprettede i 1899 en filial i Grimsta(l, hvilken led store tab og fremkaldte øko- nomiske Vanskeligheder blandt bønderne i omegnen. Istedetfor den gamle bygning af seilskibe, forsøgte man sig i bygning af jernSkibe ved anlæg af Hassel1;igens jernskibsbyggeri; dette tabte imidlertid paa sine dampskibe, og bedriften standsede, da kapitalen var forhrugt.