ð58 NEDENES AMT. Større myrstrækninger er der øverst i 0ttras dalføre ovenfor gaarden HovdeH. Det er for det meste muldmyrer. Der er multemyrer, men der sælges ikke multer. Industrielle anlæg er der ikke i Bykle. Handelssted i herredet er Byklum. Bykle landboforening begyndte i l893. Dens formaal er ophjælp og forbedring af kreaturstellet. Medlemmernes antal var 20 ved udgangen af l900. Der er ingen telegraf— eller rigstelefonstationer i l1erredet. Bebygning. Bykle har en længde efter dalen af 63 km., regnet til den øverste gaard Bjaaen. Herredet bestaar —mest af ubeboelige fjeldvidder. Naar undtages en større grænd omkring kirken og en grænd i Nordbygden, er bebyggelsen meget spredt efter 0ttras dalføre, det 16 km. lange Botsvatns dalføre og det l0 km. lange Vatndals dalføre. Sognets hovednæringsveie er fædrift, agerbrug, jagt og bort- leien af beitestrækninger. Fædriften er den vigtigste Kornav- lingen er usikker paa grund af den høie beliggenhed over havet. Beitestrækningerne giver nogen indtægt og vil sandsynligvis i fremtiden blive af adskillig betydning for distriktet. Kun et par gaarde (Trydal og Bjørneraa) har nævnes-ærdig skog til salg. Skogene i den øvre del af Byk1e er paa udenbygdsboende skogspe- kulanters hænder. Jagten er af megen betydning for distriktet. Det er især rypefangsten om vinteren, som giver indvaanerne anledning til et lønnende erhverv. Bygdens folk søger tildels ud til andre bygder paa arbeide, fornemmelig til Telemarken, dels ogsaa til Valle. Den meste bebygning i Bykle ligger, som nævnt, omkring Bykle kirkegrænd, 600 m. o. h., og bestaar af gaardene .lIosdol. Byklum (Bykle) og Gjerdene (Joro). . Foruden i Kirkebygden er der enkelte spredte gaarde, der hvor tverdale munder ud i hoveddalføret, saaledes ‘Stam:es, Ti-ydal og BjørmÞraa Ovenfor Bykle kirke er i hoveddalføret kun 3 gaarde, Ha-9lemo, Berdal og I—Io1:(len, og i sidedalene 2, Vatndal og Breiv(—, der til- sammen kaldes fjeldgaardene. Disse er delt mellem flere opsid- dere; kornet; modnes her i regelen kun hvert femte aar. Vatndal ligger over 7O0 m. o. h., hvorfor fædrift er hovednæringsvei. Hoveddalfø1—et har tidligere havt faste beboere helt opover mod Breivatn. I Bykle kirkebygd fryser ofte kornet; hvert 3dje aar regnes gjennemsnitlig som frostaar.
