556 NEDENES AMT. Jordsmonnet er aur og dels lerholdig sand og en stor del myr. Særlig er det meste af udmarken myrlændt. Bykle berreds dyrkede mark ligger mest i Setesdalen og her især omkring Bykle kirke. Lidt dyrket mark er der i Vatndal, Breivedal og et par sidedale. Vaaronnen pleier i Bykle at begynde i midten af mai, ikke sjelden senere. Høet hjemme slaaes almindelig i begyndelsen af august og udover. Høet paa slaatterne begynder man at slaa 7de-14de juli og slutter dermed almindelig 14de september. Kornet skjæres i første halvdel af september, tildels ogsaa senere. Arealet er saaledes udnyttet: Ager ....... . O.3 km.2 Eng . . . I.7 » Ager og eng ........ . . 2.0 km.’ Skog ........... . . 70.0 1— Udmark, snaufjeld, indsjøer og myr. . . l393.8 1 146å.s?î:I11 C Udsæd og avl pr. maal samt foldighed i Byk1e: Udsæd pr. mul. Avl pr. mul. Foldighed. Rug . . . 25 liter 18O liter 7 Byg . . . 5O » 350 » 7 Havre . . 70 » 5O0 » 7 Poteter . . 4OO » 3000 » 7.5 Af agerdyrkningsredskaber brugtes i Bykle til de sidste aar kun plog paa et par gaarde, ellers den gamle «ar» (ard, ahl), en plog af træ uden væltefjæl. — Nu er brugen af forbedrede maskiner og redskaber blevet lidt almindeligere. Bedre ploge, harve og enkelte slaamaskiner er anskaffet. Der er lidt vekselbrug, enkelte cementerede gjødselkjældere er bygget. Der er større udyrkede strækninger ved Byklumstølerne ved 0ttra. Ligeledes er en mængde myr i Breive, særlig Vimyr, skikket til dyrkning, især til eng. Hjemmehavnene er tilstrækkelige Der er gode fjeld- beiter og fjeldslaatter. Her er store fjeldbeiter, blandt disse kan nævnes Aureaadalen, som støder til Aardal. Beitet eies af Botnm ved Botsuatn. Lige- ledes er Myrkvæuen og Værings(lalen i Breive store og gode beiter. De to sidste er i de senere aar benyttet til renbeite; før brugtes de for større drifter af kreaturer og heste.
