BYKLE HERREn. 549 trang, steil kløft, som af og til udvider sig omkring nogle smaa- vande, indtil den naar Sesvatn i grændsen mod Vinje; omkring Sesvatns bredder og omkring det lidt sydligere liggende Breivatn er endel sætre. Ved Sesvatn bøier dalen mod syd og udvider sig nedenfor Breivatn mellem fjeldene Galten og Hovdenuterne; dalbunden er her en stor, græsbevokset myr, der tidligere har havt faste beboere, nu er her kun nogle sætre. Nedenfor denne myr sænker dalbunden sig stærkt mod Hartevatn“, hvor den øverste gaard, Hovden, ligger; nedenfor bliver den smalere med steile fjeldsider, saaledes at dalen kun har plads for elven; hvor tverdale støder til, er der nogle pladse og en enkelt gaard, 3 a 4 km. ovenfor Bykle kirke udvider dalbunden sig og bliver flad og bred, saa den synes skikket til beboelse; her fyger imidlertid sneen om vinteren ned af fjeldene i saa stor mængde, at den i regelen først gaar bort i midten af juni maaned; her er kun slaatter og sætre. Ved Bykle kirkebygd løber elven i et trangt juv, og det dyrkede land ligger paa en temmelig b1—at bakkeskraaning paa elvens 11ordside eller solsiden. Bykle kirke ligger 6OO m. over havet. Længere nede bliver dalen igjen trang, især der, hvor elven kommer ud af det lille vand Bykilen; dalen udvider sig ikke synderligi Bykle herred; og der er kun 2 gaarde, Trydal og Bjørneraa, og disse ligger der, hvor sidedale munder ud i hoved- dalen. Strækuingen nord for Ottras øvre del mellem denne og grændsen mod Suldal og Vinje har mægtige fjelde, næsten altid med snefonner; der er bre(le, aabne fjelddale med vande. Østligst paa grændsen mod Vinje herred naar det trigono- metriske punkt Sesnuten med sin spidse top 1393 m. over havet; fjeldet sænker sig mod vest til Søndre Dyrskarhei og videre mod Holmen-atn; dette staar mod vest ved en af tjern og myrer opfyldt fjelddal, med enkelte fælægre, i forbindelse med Ottras dalføre. Syd for Holmevatn gaar Store Hidlerfleld i grændsen mod Suldal som en lang ryg mod øst. Landet mellem 0ttra, Førresvatns dalføre (Breive- dalen) og grændsen mod Suldal ligger syd for den øverste del af 0ttras dalfø1‘e. Fra Skyvatn, som har retning fra øst til vest, bøier dalen helt rundt, saa den faar retning fra vest til øst og gaar paa sydsiden af Store Hidlerfjeld i østlig retniug. Herved omcirkles en del af høifjeldet mellem Skyvatn og Lange- vatn af 0ttras da1. Fjeldet her er saa høit, at sneen i regelen bliver liggende sommeren over. ’ Sydlig for Skyvatn følger en fjeldryg, Meien, der mod nord-
