Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/556

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

VALLE —I—IERRED. 543 manden Laurits Andersøn med sin Hustrus Marta Augustinidaatter til Guds Kirkis Sirat bekaastet denne Alter Tafle. Anne 167O.» Billedet er udmærket konserveret. Billedet er, efter sikker tradition, kommet fra Holland til Norge. En livlig forbindelse mellem“ hint land og Setesdalen ved- ligeholdtes gjennem det 15de og 16de aarhundrede af ho1landske falkefangere, hvis efterkommere den dag idag lever idalen, navn- lig paa gaardene Tveiten, Homme og Lunden. Traditionen ved ogsaa om, at maleriet er om vinteren paa slæde kjørt op igjen- nem dalen. Bi11edets komposition er ubestridelig af Federigo Baroc(“i; derimod er der meget, som taler for, at udførelsen i farve ikke i sin helhed er af Barocci selv. Isachsen er mest tilbøielig til, for udførelsen, at gjætte paa hans elev Francesco Baldelli. Isachsen kom til følgende resultat: Alterbilledet, Kristi gravlægning, i Valle kirke i Setesdalen er Federigo Baroccis originalkomposition, hvorefter udføre1sen for størstedelen er gjort af hans elev Francesco Baldelli, medens vi i Kristusfigurens hoved, og sandsynligvis ogsaa i Magdalena- figuren, ser Baroccis egen haand. Gjellebøl beretter, at i aaret 1776 gik Ottra ikke alene ind i præstegaarden, men ogsaa ind i kirken indtil Ve alens høide over gulvet, samt efterlod sig endel tømmerlast paa kirkegaarden ligesom en afmindelse om sagens begivenhed. Ved en stor over- svømmelse i 172l skal der have manglet Vis alen i denne høide. “ Præstegjeldet indbefatter nu 3 sogne, nemlig Valle hovedsogn og Hyllestad og Bykle annekssogn. I den katholske tid indbefat- tede det 4 sogne, nemlig Vallar sökn, Norra-elands sökn, Hylistaða sökn og Bykla s(ikn med hver sin kirke; i pavelige regnskabs— og dagbøger nævnes i aaret 1328 alle 4 kirkeri Valle præstegjeld, nemlig: e(PClesia de Hulesta, e(?(Plesia de Wal, e(rClesia de Nomuglant, eccle.sia de Buglom. Dette er det ældste sted, hvor Byk1e kirke forekommer. At der har været kirke i Hyllestad allerede on1— kring 1200, viser udskjæringerne paa portalen paa den gamle Hyllestad kirke paa universitetet, ligesom ogsaa en mynt fra det 13de aarhundrede, funden under kirkegulvet ved den gamle kirkes nedrivelSe i 1838. Hyllestad kirke, 265 m. o. h., er en laugkirke af tømmer med 280 siddepladse, opført l839. Hyljasfaða hvil-k;ja var Hyllestad annekskirkes gamle navn. Den oprindelige kirke var en stavbygning, hvoraf kun er levnet dørstolperne. Ved dens nedtagelse i 1838 fandtes i tomten mindst 24 mynter og brakteater af sølv, som formodentlig var nedfaldne gjennem sprækker i gulvet, den ældste er, som det synes,