ð30 NEDENES AMT. Gjeteholdet afskaffes efterhaanden. Valle har nogen dyrkbar jord, som med fordel lader sig dyrke. Herredsstyrelsen har anslaaet værdien af l maal jord til 200 kr. og omkostningerne ved rydningen af samme til 40 kr. Hjemmehavnene er i almindelighed tilstrækkelige. Valle herreds fjeldbeiter er store og gode; de er mere end tilstrækkelige til herredets behov, saaledes at fremmede drifter beiter der om sommeren, paa østsiden fra Telemarken og paa Vestsiden fra Ryfylke De vigtigste fjeldbeiter findes i Faraaens dalføre og i Evar- dalen samt paa fjeldskraaningerne mod Kvinas dalføre; de sidste benyttes af slagtedrifter. Endvidere er der beiteri Findalen, hvor størstedelen af Valle hovedsogns gaarde har sine sætre, og paa fjel- det mellem denne dal og hoveddalføret. Ogsaa omkring Strømsvatn er gode beiter og græsga11ge og ligeledes i Lysedal og flere steder. Kxcäx111hÖ1a samt rjæx1cxæ ñ Vallei 1900: Heste ........... 184 Storfæ . . . . l 531 Faar . . . 3083 Gjeter. . . 1506 Svin . . . 8 Rensdyr . . . 50O Høns ........... 252 Kvæget er mest stedegent, men i de senere aar blandet med telemarkskvæg. Det almindelige vinterfoder pr. kreatur i aaret l900 var: hest: 3000 kg. hø, 10O kg. halm og 40O kg. byg, ko: l6O0 kg. hø, 3O0 kg. halm og 5O kg. bygmel, faar: 3OO kg. hø, 20 kg. halm og 5 kg. byg, gjet: 200 kg. hø, l0 kg. halm og l0 kg. byg. Salg af husdyr er af megen betydning. 0pdræt af heste er tiltaget, men heste kjøbes for bygdens forsyning, især fra Stav- angerkanten. Faar sælges. Salg af kjed og flesk er af ringe betydning og aftager. Melkeproduktionen er uforandret, melk sælges ikke. Noget smør og lidt Ost sælges. n Skogen er for det meste væksterlig og bestaar af furuskog og birkeskog og nogen granskog. Af træer vokser i herredet fnru, gran, asp, birk, rogn, asal. hassel, heg, selje, alm, løn, ener, or, nypetorn, vier, krosved, lind, ek, aSk, pil og lærketræ. Skogen findes mest i hoveddalføret i Hyllestad. Hovedsognet
