BYG1.AN1) 1—H—:RRE1). 515 AaneI2jør kan komme af mandsnavnet xlni, men snarere at forklare af fuglenavnet ǫrn, da dette saa ofte danner sammen- sætninger med ord, som betegner en høide. Austad kommer af mandsnavnet Auði, men kan ogsaa forklares af andre navne sammensat med Auð; kan ogsaa komme af adj. auðr, øde. B—jerntveit anføres i 1611 at komme af mandsnavnet Bjǫm eller Bjarni. Om Freiraks navn bemærker O. Rygh: Hvis denne gaards gamle navn, som det synes rimeligt, er Fr-eyjarakr, er der vel større sandsynlighed for, at Freg(jar er genitiv af Freyr (sideform til det sædvanlige Freys), end at det skulde være genitiv af Frey, som da maatte være en anden form af Freyjas navn. Gakkestad kommer maaske af mandsnavnet Gakki, der kan antages at være kjæleform for Garðr. Det er ikke paaviselig ellers og kunde nok ogsaa tænkes at være et tilnavn. KoL9hus kommer af mandsnavnet Kollr, Kolr, eller kollr som fje1dnavn. Saaghus (l593) kommer maaske af mandsnavnet Sǫlvi; i se- nere tid benyttes formen Salui, Selve og sideformen Sauli. Salvehus kommer maaske ogsaa af mandsnavnet ‘S’ǫlvi. O1dfund i Bygland: Stenalder . . . 9 Broncealder. . . . . O Ældre jernalder . . . . 11 Yngre jernalder . . . . 14 Tilsammen 34 Af stenaldersfundene kan nævnes en spydspids af flint, fun- det paa Bygland kirkegaard, samt to ganske uslebne flintøkse fra Lande i“ Aardal sogn. Paa Bygland (i .hovedsognet) fandt man i l848, ved at grave i et dige, en flintkniv med fladt haandtag, og fra Nese i Aardal sogn har man en spydspids af flint. En tyknakket flintøkse og et halvmaaneformet sagblad af flint er op- givet at være fundet paa Kvaale, men prof. O. Rygh siger: «op- gavens paalidelighed tør dog være meget tvilsom». De vigtigste fnnd fra yngre jernalder er fra Lauvdal (spyd- =spids, indlagt med sølv) og Aaraksbø. Ved gaarden Vasenden i Aardal er gravhauge; i sin tid skal der være fundet en lerkrukke, nogle ben, et forrustet sværd og et forrustet mundbid. Øst for gaarden Nese er mange mindre kjæmpehauge.
