508 M—:n1—:N1.—:s A1s1T. sidedale .—1araksbødal, .Iordal og .“1ardal. Paa Østheia er der ingen gaarde, men sætre. I dalførerne i Vestheia er kun faa gaarde, .—1rneberg i Lognas dal og Pytten i Monselvens dalføre. Dette er høitliggende hei- gaarde, hvor kornet ofte fryser. I Setesdalen ligger de fleste gaarde paa dalens østside, og her ligger ogsaa alle Bygland herreds kirker. Ved Langeid, .—1ustad, Aaraksbø og Jæ”dalsbø ligger gaardene i klynger. Til gaarden Lam“dal hører to dale, Lonedalen og Nau1edalen, hvor der er beiter og slaatter. Den første af disse skal have havt otte gaardmænd, og efter sagnet har her været et jernværk, som vel ikke vil sige andet, end at jern her er tilvirket a-f myr- malm. Nauteda1en ligger en halv mil fra Lonedalen. Her skal have været to gaarde ved navn Ti-eit og ])etkumt1—eit. Ved Morstøil i S(D‘ld7l(’—G vest for Frøisnes omtales spor efter en kirke og adskillige gravl1auge. Flere sætre har tidligere været dyrkede som gaarde; saaledes L(1ífsæter mellem Strømsfjord og Mjaavatn. Om sommeren, naar vaararbeidet paa gaardene nede i byg- den er endt, flytter de fleste, tidligere næsten alle, til heis og lader gaardene staa øde. Alle større gaarde har to eller tre sætre, saaledes at man flytter fra den ene til den anden, eftersom heisIaatterne og beites- marken er udnyttet. Byg1and herreds fleste sætre ligger paa Østheia, mangei Lognas dal og mellem denne og Setesdalen. Sætrene ligger gjerne 2, 3 eller 4 paa samme sætervold; sæterhuset bestaar ofte af et eneste rum, 2.5—-3 m. i firkant, med jordgu1v og aare. Langs de tre vægge er Senge opspigrede. 0venover sengene paa alle fire vægge staar melkeringene. Vest for Lognas dal er i dalene og ved indsjøerne ofte helIere, ɔ: større stene, som ved en tilmuring paa siderne blev opholds- sted for driftebønderne. Undertiden er fælægrene opførte af træ og kaldes da boder. Bygland herreds matrikulskyld er 931.56 mark. Bygland herred har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 69 gaardsnummere, hvilke efter herredets nuværende matrikulskyld havde en gjennemsnitsskyld af 13.50 mark. Ved udgangen af 189O var herredets gaardsnummere delt i 26O særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter opgaverne ved folketællingen i 1891 var samlet i 165 selvstændig beboede brug, hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres matrikulskyld var 5.62 mark.
