504 M—:mÐNES As1T. KønneStøi1vat11 . . 0.6 km.=’ Vatne SætePX’Rt11 . . 0.3 1— Sandvatn . . . . 3.1 » ViskeVafI1 . . . . 0.5 ) Guddalsvatn . . . . 0.4 » Del af Skjævlevatn . . O.l Y— Jørundstjern . . . . 0.1 » Grimsdalstjern . . O.3 » Nyvatn . . . . 0.2 » Arevatn .... . O.:l x- Del af Heddevat11 . . O.5 » Bergetjern . . . . O.2 » 3l9 smaavande ...... 10.1 » Samlet areal af ferskvand . 124.1 km.2 I vandene og elvene er ørret og aal. I Byglandsfjord er ørret af den slags, som kaldes «blike». I nogle smaa fjeldvande er skjebbe (abbor). De fleste indsjøer er fiskerige, navnlig paa Vestheia. Gode fiskevand er S()’ø)Il-SZ].OT“(Z og Kvif)or(I, videre .lI(ms1—am, Reinslii-am og ()ii:atn ved gaarden Pytten. Byglan(lsfjord har megen ørret, «blike». Ogsaa ()ks(et1:atn og Ormes(et1—atn paa Østheia nævnes som gode fiskevande. Jordsmonnet er i dalen sandblandet lerjord og aar med sand, paa heierne sand og myrjord. Herredets dyrkede mark har liden udstrækning. Det meste ligger i Setesdalen ovenfor Byglandsfjorden samt der, hvor tver- dale støder til denne fjord, saasom ned Aaraksbø, Bygland kirke og Aa1—dal kirke. Paa Vestsiden af fjorden er kun faa gaarde Det dyrkede jordsmon i Setesdalen er godt med muldjord. Dog ansees jorden i Bygland ikke for at være saa god som i ValIe. Ler er der sjelden. Moerne bestaar mest af sand og sand- blandet mu1d. Den meste dyrkbare mark ligger paa bakkeskraaningerne, der lider af tørke i tørre somre og af vand i vaade. De fladere, lavere liggende strøg er udsat for oversvømmelse af Ottra. Nogle faa heigaarde er der paa østsiden af Setesdalen, men nu færre end før. Jordbunden er paa heigaardene sand og smaasten med et tyndt lag muldjord. Arealet er saaledes ud nyttet: Ager ....... . 2.2 km.2 Eng. . . . 4.7 »
Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/517
Utseende