Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/512

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

BYGI.ANI) III—:RREI). 499 Lunnejuvet er endel toppe som Naanesknappen, Hox:je og HllS6jj8Z(Z langs Aardalsfjorden, Krabba og Nyøigarsnuten langs Lunnejuvet. Sy(l for Lunnejuvet er nogle sætre paa heien. Lognas dal er en høitliggende, aaben fjelddal, som kommer ind i Bygland fra Valle herred og gaar ind i Aaseral herred. Den har talrige fjeldvande, ved hvilke der øverst er nogle fælægre, længere nede endel sætre og en enkelt gaard Arneberg. Strækningen mellem Lognas dal og Monselvens dal- føre har i den sydlige del talrige smaadale med større og mindre vande. Heien er nøgen, naar undtages siderne ned mod 1.ognas dal. 1 smaadalene og omkring vandene er gode beiter, og her er endel fælægre og boder. Fra nord mod syd ligger flere større vande, Reinlivatn, Kolsheivatn og Langevatn; de 2 nordre har afløb mod øst gjennem smaadale mellem Reinliheia paa grændsen mod Valle og Stenheia. Paa heistrækningen ned mod grændsen af Aaseral ligger Langevasnuten, Gli-m.SÞnutm og det trigonometriske punkt Skr-ivernuten, det sidste paa Aaseral grændse. Rehornheia ligger nærmest grændsen mod Valle, længere syd ligger Kolsheia med Østavasnuten, og endelig sydligst PytteheWia. Paa denne hei holdt tidligere til flokke af rensdyr, helst paa Renshornhei. „ Monselven.s— dalføre begynder nær grændsen mod Valle, hvor en lav aasryg skiller det fra Sanddal. Monselvens dal er en aaben fjelddal med talrige og store vande: Rustadvatn, Monsvatn, Langeid Monsvatn, og sydligere Gaukheivatn, Øivatn og Stigelvatn; omkring disse ligger lægre og beder og ved Stigelvatn en enkelt f;jeldgaard, Py(ten. Dalen har beiter, men ikke skog. Heien mellem Monselvens dalføre og Kvinas dal har talrige smaadale og i den søndre del vande Fjeldene er nøgne og med ru overflade. I den nordre del er heien smalest. Toppe er Z3(*l’g8Il2lt(’J2 nordligst nær Valle grændse. Syd for I‘’alkeh(’ia er der rundere former og slakkere skraa- ninger og brede dalfører med v“ande. En enkelt top, det trigonometriske punkt Holme“Casnz(ten, hæver sig over omgivel- serne. Kvinas dal ligger paa en Strækning af ca. 2O km. paa grændsen mod Bygland herred. Dalen er i Bygland herred trang, saa at bunden udfyldes af elven; af og til er der smaavande, og i den søndre del den betydelige Kuífjord; her er kun en enkelt gaard, østre Kvine I Bygland herred er granit den almindeligste sten, men der er ogsaa nogle felter af gru11dfjeldets lag-, saaledes paa begge sider