“lO NEDENES AM’l’. en vindebro blev bygget tillod neppe fremkomst med en løs hest. Al færdsel skede da, som langt senere hen i tiden, med baade; beboerne i Kittilsbugt kunde kun tilbaads komme til byen; gjen- nem Bendikskleven„ som ikke var saa lidet bebygget, havde en liden bæk sit leie. “ Ved Privilegier af 18de november 17?l5„ nærmere udviklede ved reskript af 26de april l737, blev Arendals forhold til Risor og jurisdiktionens grændser bestemte Byen fik ]755 et hospital og l805 en realskole. Flere ældre reisende omtaler Arendal. Professor ]((1fm. som var her i l747, skriver: 1“§Den største del af byen, især den, som ligger paa nordre side af viken, er bygget paa pæle over Vandet Husene har for det meste 2 etager; allesammen er af træ, udenpaa beslaaet med bord. og malet dels gule, dels rode, dels mørkeblaa eller graa; nogle var endog uden maling. Vinduslemmerne er far-vede med forskjellige farver og paa forskjellig maade. Hustagene var alle- sammen af teglsten. Gaderne uregelmæssige, smale og meget trange, saa at en vogn vanskelig kan komme frem. De er alle belagt med brædder, undtagen et enkelt sted. som er stenlagt, skjønt meget uje“vnt. En og anden kanal gaar ind i byen, men er dog Saa smale, at kun smaa baade kan slippe frem. Store fartøier kan lægge sig tæt ind til bryggen og ved husene. Paa nordøst— og sydsiden ligger høie fjelde rundt omkring byen; men paa Vestsiden stryger Arendalsfloden forbi. Nogle faa huse er ogsaa bygget meget høit op mod fjeldet, saa at de kan sees over hele byen, især i mørke aftener, naar der er lys i vinduer-ne. Kirken ligger paa nordsiden af byen og er bygget af træ, men taarnet er af Sten. Indvendig er taget malet, men ikke væggene Flere vakre messinglysekroner hænger deri.» Han omtaler derhos kirken nøiere. K I—I. Pram, som bereiste landeti 1804—l806, omtaler Arendal: (äArendals beliggenhed er i høi grad sælsom. Ad en lang og temmelig brat bakke i en kløft mellem to bjerge paa pen vei, som kun for faa aar siden er lagt, kommer man ned til en liden havbugt„ fra hvis begge sider klipperne stiger i en sommesteds lo(lret eller dog næ1—ved lodret— stilling, saa der ikke er tanke om fodfæste end sige plads til at bygge huse paa uden lidt i fonden af bugten, eller hist og her maaske en liden strimmel langs med klippesiden. I)a her nu saagodtsom slet ingen grund er at bygge paa, saa har man dels ankret husene i eller op til den stigende klippe eller betjent sig af dens smaa afsætninger eller hylder, saa man ad en t.rappe klavrer opad klippen et stykke og 1inder
