EVJE HERRED. 485 1s9o. 19oo. Høns . . 3 53 572 Ænder . . — l Bikuber ...... 6 — Kvæget er dels telemarkskvæg, dels blandet med dette. Salg af husdyr er af betydning for herredet. Nogle faa heste sælges, men de fleste heste kjøbes for bygdens forsyning. Der sælges meget kjød og flesk. Melkeproduktionen er tiltaget lidt, men melk sælges ikke. Noget Smør sælges. Skogen er væksterlig, især furu-’ og granskogen. Birk— og aspeskog er der ogsaa. Af træer vokser i herredet foruden furu, gran, birk, ogsaa asp, selje, or, rogn, vier og ener, enkelte steder ek, ogsaa lidt løn, ask, pil, lind og asal. Skog er der saavel paa heierne som i dalene søndenfor Bjoraaeu og Haalandsdalen. Den øverste del af Gjengningshei og det øst for samme liggende strøg er uden skog. N ordenfor ligger den meste skog i da1ene og paa dalskraaningerne. Herredets skogs leverer større salgslast (sagtømmer og anden større rundlast) og noget smaatømmer (props, sliberiIast og lig- nende). Herredet kjøber ikke bygningstømmer eller brændeved. “ Herredet sælger bord, planker og stav. Midde1p1—isen iaaret 1900 pr. meterfavn brændeved, fremført til forbrugsstedet inden bygden, var: lO kr. for birk og 7 kr. for furu. Middelprise11 i aaret 1900 pr. tylvt bygningstømmer var 2O kr., den almindelige dimension var 15 fod og 7 tommer. Kun en liden del af herredets skog tilhører udenbygds- boende. Der er noget snaumark skikket til skogkultur; kun lidet saaning, plantning eller udgrøftning af skogmyr foretages. De bedste skoggaarde i herredet er Bjoraa, La-aa-land, Galte- land, Syrtveit, Euje, Rosseland, Klep, Vaa)me, Landsværk, Høgetveít, Odde, Aaslan(l, .4aneland og TCeit. . M yrer. Større myrer er der ved Vaanne, ved Lands-v(ørk, ved Lauvland, videre Middag.s-myren, Nonskarmyren, Gausemy)—en og flere. Ved Rosseland er Rosselan(lsstian og Stunsj)eldmyra. Gaarden Galteland har flere myrer. Høgetc:eit og Aamland gaarde har lige- ledes myr og endelig Haugene og .4aneland. Evje præstegaard og
