Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nedenes amt 2.djvu/496

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

I—:v.11:: HERnE1). 483 Det trigonometriske punkt Gjengningshei naar en høide af 556 m. Kvashammeren ligger paa grændsen mod Iveland. Denne hei- Strækning er i den østre del temmelig myrlændt; i den vestre del ud mod Ottra er der endel dyrket mark omkring heigaardene, som ligger dels i nordvest for Gjengniugshei og dels i Evje herreds sydligste del. I Evje er den sydlige del af herredet grundfjeld, den nord- lige granit. Saa er der sand, aur og jøkelgrus med myr. Der er en jettegryde i Rosselands skog. Elve. Evje herred har afløb gjennem Ottra og Tovdalselven, hvilke før er beskrevne De største fossefald eller stryk i herredet er Fenne-foss-, Birke- landsj’ossen, Vaalej”ossen og Syrtvei(fossen, alle i 0ttra. I bielvene er der ogsaa nogle fosser. Indsjøer. Af Evje herreds 37 indsjøer er den vigtigste Breijlaa, 2 km. lang, 3 km. bred; paa denne og den nedenfor liggende del af Ottra var der før anlægget af jernbanen en vigtig færdsel. I Evje herreds østre del ligger Høvringsvatn, 5 km. langt og indtil 1 km. bredt. Stor-ødegaardsvatn er 2 km. langt og indtil 2 km. bredt. Vikstølvatn er 1.5 km. langt og indtil l km. bredt. Disse sjøer har uregelmæssig form og talrige øer, der gjør flødningen besværlig Høvringsvatn . . 3.5 km.9 Kjønstøltjern . . O.1 » Rørtveitvatn . . O.3 » Del af Ottra . . . 3.0 » Stangevatn . . . . O.6 » Storødegaardsvatn . . 1.4 » Vikstølvatn . . . . l.4 » Del af Li1levatn. . . 0.3 » Bjorevatn ........ O.5 » Del af Breiflaa ...... l.O » 29 smaavande og dele af saadanne l.O » Samlet areal af ferskvand l3.1 km.8 Disse større vande har lidet fisk, men flere af Evje herreds mindre vande har adskillig ørret, abbor og aal. Jordsmonnet i herredet er sand, sandblandet ler og myr. Der er ofte temmelig myrlændt.